Begejstringen vil ingen ende tage!

For en ny undersøgelse fra Rockwoolfonden viser, at fædre i dag bruger dobbelt så meget tid på deres børn end for tyve år siden, ja faktisk hele to timer og femten minutter om dagen. Og det er jo en lykkelig udvikling.

Men signalerne er bestemt ikke entydige for danske fædre tager i gennemsnit langt mindre fædre - og forældreorlov, end de fire måneder EU – kommissionen har foreslået at øremærke til fædrenes barselsorlov.

Så hvor er mændene egentlig henne? Ja, uanset at statistikkerne fortæller, at kvinder stadig tager den største andel af barsel, børnenes sygedage og slæbet i hjemmet, så ér der faktisk ved at snige sig en anden tendens ind.

For ikke mindst blandt unge veluddannede mænd ses en stigende tendens til, at de prioriterer børn og familie frem for karriere og uddannelse. Flere – igen blandt de yngre og mere veluddannede - tager barselsorlov, og så er de mere flittigt deltagende i både børnepasningen og det huslige arbejde.

Når mændene på denne måde begyndt at orientere sig mere mod hjemmet og familien, skyldes det primært to forhold: Dels et pres fra kvinderne, som ønsker at gøre karriere på lige fod med mændene. Og dels et stærkt ønske fra mændene selv om at få tætte relationer til deres børn.

Den moderne far stiller sig ikke tilfreds med at være forsørger, autoritær afstraffer og lave sjov ved festlige lejligheder. Han vil have positive oplevelser i samværet med sine børn ved ikke blot at være en baggrundsfigur, og den der ’hjælper’ barnets mor. Gennem en ’egen’ barselsorlov får han en periode alene med barnet og dermed god tid og mulighed for at følge barnets udvikling.

Og det kan forebygge, at mænd bliver bitre på deres gamle dage, hvis de tidligt opdager glæden ved et tæt forhold til deres børn. Mange midaldrende mænd er i dag kede af, at de ikke var noget mere sammen med deres børn for år tilbage. De fortryder, at de var på arbejde, da deres børn lærte at gå, lærte at tale og havde første skoledag.

Mange unge fædre ser faktisk forholdet til deres egen far som eksemplet på en mislykket relation med mangel på nærvær og omsorg. Det betyder meget for dem at opbygge en anderledes relation til deres egne børn.

Ikke mindst de unge mænd prioriterer i stigende grad børn og familie frem for karriere og uddannelse. Ja man kan måske tale om et 'faderkald' som en ny tendens. Det er ved at gå op for flere og flere mænd – hvad kvinder har vidst i meget lang tid – at karrieren har en pris.

Den traditionelle arbejdsdeling har ikke været til fordel for kvinder, men måske heller ikke for mændene. Jo, nok i forhold til løn og hierarki, men der har været en pris at betale, og det tror jeg, stadig flere mænd mærker og ønsker at gøre anderledes.

Med en far på banen får børnene flere trygge baser og flere mennesker at være fortrolige med frem for, at det kun er mor, der er på banen. Og det styrker også parforholdet, at man på den måde kan supplere hinanden. Manden bliver bedre rustet til at snakke om børnene, fordi han faktisk har nogle konkrete erfaringer.

Selvom kvinder kan være ambivalente overfor mandens indtrængen på et traditionelt kvindedomæne, betyder den aktive far jo også en højere grad af frihed for kvinden til at fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Om mændene så også fremover vil prioritere familien højt eller måske endnu højere, end de gør i dag, er et stort spørgsmål. Faderrollen hár uden tvivl ændret sig i de seneste 50 år.

Alligevel er der slet ikke er tale om en udvikling, der er gået så hurtigt, som man kunne have ønsket sig. Der ér flere unge fædre end tidligere, der tager del i opdragelsen og husarbejdet. Men andre fædre er langt mere fraværende.

Så selvom man kan være begejstret for udviklingen, er der stadig 'en lille sten i skoen der gnaver.' Der er nemlig lang vej at gå endnu: Det er stadig kvinderne, der tager det meste af barselsorloven, stadig dem der tager barnets første sygedag, stadig dem der går til møderne i børnehaven og stadig dem, der bruger mest tid med og derfor også har den tætteste tilknytning til børnene. Nogle har tolket den seneste forskning som, at 'far er den bedste i verden.'

Men nej: Mor er i langt de fleste tilfælde stadig 'den bedste.'