Pind afviser selvstændighed og sender klar besked til Grønland: 'Vi var der først!'


B.T.s debatredaktion sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden.
I seneste afsnit af B.T.s debatpodcast Borgerlig Tabloid med Joachim B. Olsen lød det blandt andet sådan her fra tidligere justitsminister Søren Pind:
»Alt for længe har vi ladet som om, at beslutningen om selvstændighed udelukkende er op til Grønland. Men et selvstændigt Grønland kommer aldrig til at eksistere.«
Den tidligere justitsminister Søren Pind har kaldt Grønlands selvstændighedsdebat for ‘absurd’, og i onsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid fortæller han, at Grønland er dansk og skal vedblive at være dansk – også selvom flere grønlændere ønsker selvstændighed.
»Jeg kan godt forstå grønlændernes ønske om selvbestemmelse, men man kan ikke komme uden om nogle historiske og geopolitiske realiteter.«
Han fortsætter: » Det er et historisk faktum, at Danmark var der først. Historisk set har vi alle rettigheder. [ …] Lige så vigtigt er det, at den geopolitiske situation ser sådan ud, at hvis Danmark forsvinder ud af ligningen, så kommer der nogle andre og udfylder det hul.«
Og ifølge Søren Pind er det netop det, vi er vidne til i disse dage, hvor Donald Trump har skruet op for sine udmeldinger angående USAs interesse i at overtage kontrollen med Grønland.
Dét alternativ mener Søren Pind ikke, at grønlænderne skal ønske sig.
»Hvis man ser på, hvordan Amerika har behandlet sine oprindelige folk og tiltrædende samfund, som for eksempel De Vestindiske Øer og Costa Rica, så tror jeg heller ikke på, at det er noget, som Grønland vil finde ønskværdigt.«
Lyt til onsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid, hvor Pind brager ind i den betændte debat om Grønlands selvstændig.
Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder: