Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, langer nu ud efter eks-statsminister Helle Thorning-Schmidt og andre kvindelige politikere, der den seneste tid har klaget over manglende ligestilling på Christiansborg.
»Det er noget vrøvl,« lyder modsvaret fra Pia Kjærsgaard.
»Jeg er et følelsesmenneske. Det ved folk omkring mig også. Men man skal heller ikke være en tudekiks, vel. Det kræver sit at være politiker og specielt, hvis man er på en fremtrædende post. Jeg bryder mig ikke om den offerrolle. Det gør jeg virkelig ikke,« forklarer Pia Kjærsgaard, der i en årrække var formand for Dansk Folkeparti.
Fredag i sidste uge skrev B.T. om Helle Thorning-Schmidt, der i et interview med Femina fortalte, at hun ikke mener, der endnu er ligestilling i dansk politik. Som politiker følte Thorning nemlig, at hun både skulle være en kynisk og hård politiker, men samtidigt også være et følelsesmenneske og en god mor. Dog ikke for følsom - for så 'synes de ikke, man kan være kaptajn for skibet, som de fleste gerne vil have det'.
Det erklærede både Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale og Johanne Schmidt-Nielsen, tidligere frontkvinde hos Enhedslisten, sig enig i. De mener begge, der er alt for stor forskel på forventningerne til mandlige og kvindelige politikere.
'Man kan jo ikke stå og græde i Folketingssalen'
Helle Thorning fortæller også om, hvilket fokus der især var på, at hun også havde en familie ved siden af. Det mener hun ikke, der var på hendes mandlige kolleger.
Men der slår Pia Kjærsgaard fast, at det er lige så hårdt at være mandlig politiker som kvindelig. Hvis ikke nemmere som kvinde.
»Hvis du spørger Lars Løkke, tror jeg også, han vil synes, det er ret hårdt at være statsminister, selvom han er en mand,« siger Pia Kjærsgaard og fortsætter.
»Jeg vil godt nævne, at der også er fordele ved at være kvinde i politik. Altså, det er, som om det bliver lagt ud, at hvis man er kvinde i politik, er det ekstra hårdt, og man skal 'være ekstra det ene eller minus det andet'. Og jeg er meget imod, at man deler det op på den måde. Man skal gøre sig gældende for den, man er, og så skal man lade være at rende fra alt og klynke. Det kan man ikke som politiker, uanset om man er mand eller kvinde,« siger Pia Kjærsgaard, som dog også mener, man skal have en følelsesmæssig balance.
»Man skal ikke tage ting på sig hele tiden. Man kan jo ikke stå og græde i folketingssalen eksempelvis. Det tror jeg, ingen af os ville bryde sig om. Det er en balance, man skal passe på. Og så er der nogen, der gør det på den ene måde, og nogen, der gør det på den anden måde.«
Når Helle Thorning tænker tilbage, husker hun dog, der var en tydelig forskel på hendes tid som regeringschef og forgængeren Anders Fogh Rasmussens.
»Der var ikke nogen, der syntes, det var noget problem, at de ikke kunne mærke Anders eller ikke vidste, hvad han FØLTE. Der var ingen efterspørgsel på det, men det var der i forhold til mig. Folk ville gerne kunne MÆRKE mig mere. Vi forventer simpelthen automatisk af kvinder, at de både skal være rare og venlige,« siger Helle Thorning i et interview med Femina
Kvinder føler sig som ofre
Pia Kjærsgaard mener, at hvis man, uanset køn, vil politik, skal man være bevidst om, det er en hård kamp. Hun mener, at det simpelthen handler om evner.
»Det er jo op til en selv, hvor meget man vil som kvinde i politik. Der er nogen, der vil det hele, nogen der vil en mellemvej og nogen, der slet ikke har lyst til at engagere sig. Jeg synes, vi har fuldstændig lige muligheder. Der er ingen, der forhindrer os i at stille op til Folketinget eller gå videre i systemet. Og så kæmper man jo på kvalifikationer og kompetencer, og hvad man i øvrigt vil ofre. Og det koster også noget,« siger Pia Kjærsgaard.
Formanden mener, at kvinder i for høj grad ser sig selv som offer på baggrund af sit køn.
»Det skal være lige for alle, men jeg synes, vi skal passe på som kvinder, at vi ikke ynker os selv og bliver ofre. Fordi, så kan det nemlig meget vel tit være kvinder, der synes, at verden er 'åh så uretfærdig', fordi det er så hårdt at være kvinde,« siger formanden.
Pia Kjærsgaard husker tydeligt tiden som ny i politik. Dengang var det en mandsdomineret verden med et fåtal af kvinder. Og det - indrømmer hun - var ganske hårdt.
»Før i tiden var tingene anderledes, også imellem kønnene og i det politiske system, for der var jo langt flere mænd. Jeg har siddet som ene kvinde i partileder-debatter, hvor alle andre fra de politiske partier var mænd. Det var jo et mandsdomineret samfund, så det var meget anderledes at få en ung pige ind. Tiderne er heldigvis ændret til det bedre - det er helt sikkert,« siger hun.
