Vi skal være taknemlige for at leve i et land med ytringsfrihed, hvor vi kan sige, hvad vi mener og kommentere kritisk på den verden og de mennesker, vi møder.

Når vi oplever, at noget er forkert, kan vi frit kritisere eller klage. Og det koster jo ikke noget at klage – men vi må ikke glemme, at det kan have store omkostninger for den, der modtager klagen.

Muligheden for at klage er vigtig, når vi oplever uretfærdighed eller uetisk opførsel. Det er vigtigt at kunne sige fra og sætte foden ned, når grænser overskrides – og det er et problem, hvis man ikke kan udtrykke sin utilfredshed.

Men ligeså problematisk og dysfunktionelt kan det blive i den anden ende af skalaen, hvis man hele tiden føler sig forurettet eller er tilbøjelig til at sende en skriftlig klage, hver gang en buschauffør kommer til at lukke døren for hurtigt.

Man kan vise sin utilfredshed på mange niveauer – lige fra høfligt at påpege problemet til at komme med rasende og unuancerede beskyldninger. Når man sender en klage afsted, så er man ofte motiveret af tanker om uretfærdighed eller krav på at blive behandlet bedre.

Tankerne om, at noget er urimeligt, er ofte ledsaget af følelser som vrede, frustration og krænkelse. Hvis man er udsat for en situation, der efterlader én med sådanne følelser, kan det være en lettelse for den enkelte at få sagt fra – og det er positivt for fællesskabet, når uretfærdighed kritiseres.

Men hvis følelserne er i kog, mens man skriver en klage, så er det let at komme til at overdrive og lade sin vrede ramme hårdere end nødvendigt.

Som psykolog har jeg set mange eksempler på, at klagesager kan have store konsekvenser for den, der bliver klaget over. Det kan være meget psykisk belastende, og jeg har siddet med flere klienter, hvor en klage på arbejdet har været udløsende for depressionssymptomer.

Neela Maria Sris
Neela Maria Sris
Vis mere

Det er særligt vanskeligt, hvis klagen er urimelig og ude af proportioner. Nogle erhvervsgrupper er særligt udsat – og hvis man f.eks. er en togkontrollør eller P-vagt, der bare prøver at gøre sit arbejde godt, så kan det være meget belastende at stå model til såvel skriftlige som mundtlige raserianfald, fordi nogen mener, man har håndteret en situation forkert.

Det er ikke unormalt at folk opsøger psykologhjælp efter at have oplevet hårde klager – men så langt har afsenderen af klagen formentlig sjældent tænkt.

I dag bliver vi hele tiden opfordret til at udtrykke vores mening og tage stilling til vores egen subjektive oplevelse. Når vi shopper, eller når vi taler med firmaer og institutioner, bliver vi bedt om at bedømme og evaluere. Var det godt nok for dig? Vi skal mærke efter og tage stilling, og det er vi ved at blive rigtig gode til – måske lidt for gode i nogle tilfælde.

Det er et stort problem, når retten til at ytre sig og kritisere sin omverden ikke er ledsaget af eftertænksomhed og omtanke for de involverede mennesker.

Jeg har hørt mange sige, at de har været på samme arbejdsplads i rigtig mange år, og at der inden for den seneste årrække er sket en stor stigning i antal af klager.

Men imens det bliver lettere og tilsyneladende mere legitimt at sætte sig til tasterne, så bliver det ikke lettere for den, der får hug på de sociale medier eller bliver svinet til i en klage fra en forurettet kunde.

Det er gratis at klage og kritisere, men det kan være dyrt at blive ramt. Det kan koste job, nattesøvn og mentalt helbred.

Derfor er det vigtigt, at vi tænker os om, når vi klager over noget.

Det kan være en god idé at vende sagen med en person, som man anser for ærlig og neutral. Det er en god idé at give uretfærdighedsfølelsen et realitetstjek – og en udenforstående kan hjælpe til at vurdere, om man selv bærer et ansvar.

Det er vigtigt at kunne balancere et sted, hvor man kan sætte foden ned og kræve sin ret – men kun når det er rimeligt at gøre det.

Vi skal huske, at der altid er et ’menneske bag’. Hvad enten det er på digitale medier eller på gaden, skal vi huske at det har konsekvenser, når vi ytrer os negativ om andre.

Læs meget mere om Neelas psykologpraksis HER.