Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

'Fy for den lede, hvor kan jeg blive flov over at være dansker!'

Debatten var rødglødende, da dokumentarist og flygtningeaktivist Michael Graversen var gæst i B.T. Live på Facebook.

Ovenstående reaktion fra B.T.-følgeren Hanne Bundgaard kom, da en lang række af brugere i kommentarsporet blankt afviste Michael Graversens bøn om, at Danmark modtager 50 flygtningebørn fra Moria-lejren i Grækenland.

Det gjaldt blandt andet både Pernille Vermund og Mette Thiesen fra Nye Borgerlige, der i stedet krævede asylstop.

Tusindvis af migranter blev hjemløse, da Moria-lejren brændte ned tidligere på ugen.
Tusindvis af migranter blev hjemløse, da Moria-lejren brændte ned tidligere på ugen. Foto: ANGELOS TZORTZINIS
Vis mere

En stor brand ødelagde natten til 9. september flygtningelejren på den græske ø Lesbos. Branden har fået tusindvis af flygtninge til at forlade lejren og bosætte sig i de græske gader.

»Mange af de børn, som var i lejren, er meget udsatte og har traumer i bagagen,« sagde Michael Graversen, der blandt andet har lavet de to dokumentarfilm 'Ingenmandsland' og 'Drømmen om Danmark' om uledsagede flygtningebørn.

Blandt de op mod 12.000 flygtninge fra Moria-lejren er der mange uledsagede børn. Og det er dem, Michael Graversen især vil hjælpe til plejefamilier i Danmark. Derfor har han taget initiativ til at finde danske familier, der vil åbne deres hjem.

»Det lykkedes mig at finde 50 familier, der lever op til kravene om plejefamilier, og halvdelen er faktisk allerede godkendt,« forklarede han.

 ARKIVFOTO 31.august 2016 af flygtningebørn på Lesbos der får læst historier / AFP PHOTO / LOUISA GOULIAMAKI
ARKIVFOTO 31.august 2016 af flygtningebørn på Lesbos der får læst historier / AFP PHOTO / LOUISA GOULIAMAKI Foto: LOUISA GOULIAMAKI
Vis mere

Derfor ville B.T.-følgeren Britt Elmetoft Hansen også vide, om Michael Graversen havde tænkt sig at åbne sit eget hjem.

»Vi havde besluttet os for at tage imod et barn. Men vi lever ikke op til reglerne. Vores økonomi er ikke god nok, og vi har ikke nok rum. Så det er ikke alle, der kan melde sig til at tage et barn i pleje. Der er kriterier, der skal opfyldes. Men vi vil vildt gerne.«

Der er dog ikke de store udsigter til, at regeringen åbner op for den mulighed:

»Regeringen er generelt meget skeptiske ved at omfordele asylansøgere mellem EU-landene. Vi frygter, at det bare vil få endnu flere ud på menneskesmuglernes farlige rejser i gummibåde,« har den fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad skrevet til DR.

Dog forklarer udviklingsminister Rasmus Prehn i en pressemeddelse, at man vil give 22,4 millioner kroner til at sikre bosteder til flygtninge- og migrantbørnene. Bostederne skal findes især i Athen-området.

Michael Graversen er skeptisk.

»At pengene nærmest kun kommer til Athen sker kun, fordi den græske regering vil have det. Den græske regering ønsker ikke, at forholdene på øerne skal være gode, fordi man frygter, der så vil komme endnu flere flygtninge til de græske øer.«

Iværksætteren Martin Thorborg var blandt de følgere, der kom Michael Graversen til undsætning.

»Ja, selvfølgelig,« skrev han til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal tage imod de uledsagede flygtningebørn.