Det er skønt at være sund. Det er trendy, det er mainstream, og det giver status. Vi beundrer den sunde, slanke, veltrænede krop – og mange af os investerer en god portion tid og penge i fitnesscentret og planlægning af sunde madvaner. Trendy sundhed – what's not to like? Det kan vel aldrig blive for sundt – eller hvad?

Det er selvfølgelig rigtig godt at gå op i at leve sundt – det ville være mærkeligt at begynde at påstå andet. Men som resultat af den udbredte sundhedsdille ser vi også oftere en overfiksering på sundhed, hvor den sunde livsstil tager overhånd og faktisk går hen og bliver usund. Det kan gå hen og blive et problem, hvis ens fokus på sundhed kommer til at fylde så meget, at det går ud over andre sider af tilværelsen.

Det kan være begrænsende, hvis dyrkelsen af det sunde udvikler sig til at blive fanatisk. Én ting er, at man kan udvikle fysiske skader på kroppen ved at træne og motionere for meget samtidig med, at man spiser for lidt. Men det er lige så vigtigt at være opmærksom på, at man kan blive begrænset i sine sociale aktiviteter, hvis man bruger flere timer dagligt på at træne og hele tiden tænker på, hvad man skal og ikke skal spise. Det kan være socialt hæmmende, hvis man for eksempel er så påpasselig med sukker, at man ikke kan smage sin kollegas hjemmebagte kage og ikke kan spise en is på en varm sommerdag.

I min praksis som psykolog møder jeg ofte problemet med fanatisk sundhed. Det er svært at definere en grænse for, hvornår sundhed går over stregen og bliver til sygelighed, men det er i hvert fald tydeligt, at mange mennesker oplever, at de begrænser sig selv ved at overdrive deres sundhedsambitioner. Man kalder fænomenet for 'ortoreksi', hvilket kan oversættes til 'korrekt appetit' – og det vil altså sige, at man går ekstremt meget op i, at ens madvaner er 'korrekte'. Ortoreksi er ikke en diagnose, og det betegnes ikke som en spiseforstyrrelse, men det er alligevel tydeligt, at der er tale om en forstyrrelse af spisevaner.

Neela Maria Sris, psykolog Vis mere

Hvis hvert måltid skal overvejes og måles og vejes, eller hvis man eksempelvis undgår sukker i en sådan grad, at det virker, som om man nærmest er skrækslagen for det, så er der nok tale om, at man fokuserer så overdrevet på sundhed, at det kan kaldes sygeligt. Der er nødt til at være balance i tingene, sådan at vi kan fungere i samfundets almindelige sociale rammer. Og her bliver det komplekst igen – for hvem skal bestemme, hvad de 'normale' spisevaner skal være? Selvfølgelig skal der være plads til veganere, raw-food'ere og hvad det nu alt sammen hedder – vi skal jo ikke tvinge folk til at proppe sig med hotdogs og kager. Men det er en god idé at være opmærksom på, at forestillinger om sundhed ikke fører til rigide tanker og frygt for at træde ved siden af den 'rigtige' og sunde måde at leve på.

Jeg synes, det er vigtigt at være opmærksom på tendenser til ortoreksi. Det er vigtigt at vide, at engagementet i sundhed faktisk kan udvikle sig til en altoverskyggende begrænsning. Det er så let at beundre hinandens sundhed på Instagram og andre sociale medier. Her ser man kun den velredigerede overflade, hvor måltiderne og kroppene strutter af sundhed. Langt hen ad vejen er det jo fint, at vi opfordrer hinanden til sundhed, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der findes grænser – og at det i nogle tilfælde udvikler sig til en unaturlig madforskrækkelse. Vi kan have dette med i tankerne, når vi beundrer og hepper på hinandens sundhedsprojekter på for eksempel de sociale medier, hvor det ved første øjekast kan være svært at få øje på restriktionerne, hæmningerne og den overdrevne selvdisciplinering.

Ja, det er usundt at spise kage – men det er sundt at kunne spise kage uden dårlig samvittighed.

Læs mere om Neela Maria Sris her.