Hillerød: En 31-årig mand af anden etnisk herkomst fængsles for at have misbrugt sin stilling som sosu-assistent til at voldtage en handicappet kvinde. Aalborg: 16-årige Oliver overfaldes af seks udlændinge, der sparker og slår - og filmer. Asnæs: Kvinde udsættes for hjemmerøveri og vold af to udenlandsk udseende mænd.

Ølstykke: 15-årig dreng venter på S-toget og gennemtæskes af to mænd af mellemøstligt udseende. Nivå: To kvinder overfaldes og berøves med få minutters mellemrum af to unge, mellemøstligt udseende mænd. Slagelse: To lokale drenge udsættes for røveri og trusler af gerningsmænd af anden etnisk herkomst end dansk.

Svendborg: Udenlandsk udseende mænd gennemfører med en times mellemrum to gaderøverier mod en 18-årig mand og en 19-årig kvinde. Albertslund: En 16-årig gymnasieelev overfaldes 11 drenge, der sparker og tramper på ofret - de mistænkte har mellemøstligt udseende.

Jeg kunne blive ved. For ovenstående hændelser er kun et hurtigt udpluk fra typisk lokale medier gennem de seneste måneder. Hakkelse fra døgnets rejsestald om man vil. Typisk er der tale om mindre historier og referater fra politiets døgnberetninger, der aldrig havner i tv eller på forsiden af de store aviser. Og kommer der endelig omtale, gør journalisterne alt for at undgå at nævne gerningsmændenes etnicitet.

Nok så tankevækkende tiltrækker hændelserne sig heller aldrig opmærksomhed fra alle dem, der ellers selv jævnligt gør opmærksom på både deres store hjerter og blik for uretfærdighed. De hyler til gengæld op om både nazisme og fascisme, når de enten beklager sig over tonen i indvandringsdebatten eller vores 'umenneskelige' behandling af asylsøgere.

For når personer som Zenia Stampe, Stine Bosse, Uffe Elbæk, Carsten Jensen og mange andre giver sig til kende i indvandringsdebatten, så er formålet som regel at udskamme enten regeringens og Dansk Folkepartis udlændingestramninger eller de almindelige, jævne danskere, de 'gråskimlede kældermennesker', der måske ligefrem formaster sig til at brokke sig på Facebook over konsekvenserne af årtiers fejlslagen indvandringspolitik.

De konsekvenser, der rammer danskerne selv, ties derimod ihjel. Det har ingen interesse hos de selvgode, og ofrene er jo ikke dem, der råber højest eller bliver inviteret i Go' Aften Danmark sammen med Zenia Stampe eller Stine Bosse. Og de ansvarlige politikere og de store medier lader som ingenting.

I mine øjne har danskerne al mulig grund til at harmes over den behandling. Aldrig er de blevet spurgt, om de i det hele taget var interesserede i at tage imod hundredtusinder af nye beboere her i landet uden tilknytning til vores historie, sprog eller kultur.

Derfor har jeg så svært ved at tage hykleriet alvorligt, når alle de hjertegode humanister og venligboere og radikale er ved at kløjes i forargelsen over, at et barn øjensynligt ikke måtte få en kartoffel og lidt broccoli på Udrejsecenter Sjælsmark.

Jeg anerkender, at et udrejsecenter ikke er det bedste sted for et barn at være. Men historien holdt ikke vand.

Det forhindrede dog ikke socialdemokraten Mette Gjerskov i salvelsesfuldt at bekendtgøre, at 'vi har skabt et monster', og at hendes 'hjerte blødte'.

Men hvor er Mette Gjerskov og alle hendes ligesindede, når ofrene er danske? Når det er danskere, der overfaldes, tæves og berøves og lider under konsekvenserne af det mareridt, som politikere har skabt uden at spørge dem?

Så har de altid travlt med noget andet. Man skulle da ellers tro, at danskere også fortjener sympati og blødende hjerter?

I øvrigt er jeg enig med Mette Gjerskov. Vi HAR skabt et monster. Og monsterets ofre er danskere.

Jeg har til gengæld ingen respekt for de mennesker, der hyler og klager over de vilkår, vi byder indvandrere og asylsøgere, mens de konsekvent stikker hovedet i busken og tier, når indvandringens konsekvenser rammer danskerne.

Det gør mig harm. Mit hjerte bløder også, men det er først og fremmest for Danmark. Og danskerne.