’Puttemiddag’, ’doktormiddag’, ’pige-drenge-middag’ – kært barn har mange navne.

Men fælles for dem er voldsomt seksuelle undertoner, til tider grænseoverskridende auditions og at de alle foregår nord for København…

Som mor til tre børn, der alle har været igennem gymnasiet, er det symptomatisk, at kun hun, der valgte et nordsjællandsk gymnasium har deltaget i såkaldte ’puttemiddage’.

De to andre, der dimitterede fra hhv. Ringsted og Ørestaden, har ikke været vidne til den slags arrangementer.

Siger jeg så, at forklaringen skal findes i ’det bedre borgerskabs’ tilsyneladende ringe evner til at opdrage deres børn?

Nej, men vil alligevel lade den stå lidt, fordi det undrer mig, at det er fra disse gymnasier, vi igen og igen skal være vidner til historier om totalt grænseoverskridende opførsel fra elevernes side over for medstuderende. Jeg forstår det ikke, men har heller ikke en forklaring…

Lige som jeg ikke kan forklare, hvorfor vi i disse ’MeToo-tider' tilsyneladende ikke lærer noget – unge som forældre.

Er det virkelig ikke noget, vi taler om omkring middagsbordet? Eller mødes vi slet ikke ved middagsbordet længere? Taler vi ikke om kvinders rettigheder, ligestilling, hygge-sexisme? Om minoriteters rettigheder? Og mænds for den sags skyld?

Charlotte Højlund Vis mere

For de unge drenge bliver jo også udsat for en objektivisering og overdreven fokus på deres udseende, hvis de skal have ’held’ til at blive inviteret til disse middage af de ældre kvindelige studerende.

Af uvisse årsager har ingen drenge ønsket at stille op offentligt og fortælle om deres oplevelse af at være tjener i bar overkrop for de ældre kvindelige studerende.

Måske fordi de i kraft af deres køn lidt nemmere kan tillade sig en smigret tilgang, fordi de ikke bliver ’shamet’, som piger gør?

Eller måske fordi vi stadig er så gammeldags, at de lige så hurtigt får et prædikat af ’klynkere’ eller ’tøsedrenge’ klistret på sig, hvis de taler imod det, som piger får et af at være ’snerpede’.

For det hele er jo bare for sjov, ikk’?

Det er bare ikke kun sjov og ballade. ’Putte’-, ’doktor’- og ’pige-drenge’-middage er voldsomt seksualiserede.

Og det over for helt unge mennesker, der forsøger at finde deres ben på en ny skole, hvor der skal meget lidt til for at falde uden for. Det har ingen lyst til. Slet ikke i dag, hvor der er så stort fokus på udseende, være accepteret og cool.

Da min dengang 17-årige 1.g-datter fortalte mig, at hun skulle med til sådan en middag, tænkte jeg ikke synderligt over det, før hun begyndte at gå på udkig i mine skabe og skuffer efter en hvid skjorte og rødt undertøj.

Der rynkede jeg lidt på brynene, men må også ærligt indrømme at jeg ikke gjorde meget mere, selvom jeg fandt det aldeles upassende, at en 17-årig pige skulle troppe op til fest som ’den sexede sygeplejerske’.

Det er der lige lovlig meget pornofilm over, ikk’?

Men hvorfor gjorde jeg så ikke mere? For det første nok fordi jeg var latterligt naiv. Jeg anede ikke, hvad det handlede om, og hun virkede selv rimelig tryg ved det.

Og da jeg stoler på alle mine børn og deres evner til at sige til og fra, stolede jeg også på, at det her havde hun styr på.

I dag kan jeg godt se, at jeg burde have spurgt mere ind til det og fundet ud af, hvad konceptet helt konkret drejede sig om. Men hun var glad – både før og efter.

Og jeg tvivler ærligt talt på, at der var kommet noget godt ud af at have givet udtryk for min forargelse på det tidspunkt.

Hun havde brug for den accept, og så vidt jeg ved, kom hun ikke ud i noget, der overskred hendes grænser.

Men det gør mange andre. Og det skal italesættes.

Vi er nødt til at tale med vores børn og unge om, hvad der er god og acceptabel opførsel over for både piger og drenge – mennesker i det hele taget.

Og sætte ord på vores forargelse, selv om vi kommer til at virke snerpede, forstokkede og latterligt gammeldags. Ikke alt der er fra en anden tid, er noget skidt.