Det var Bill Shankly, den navnkundige fodboldmanager fra Liverpool i 1960'erne, der sagde det:
»Nogle mennesker tror, at fodbold er et spørgsmål om liv eller død. Jeg er skuffet over den indstilling, for det er meget vigtigere.«
En anden fodboldmanager, Ståle Solbakken, skar det ud i pap, umiddelbart efter FC København havde tabt til Manchester United.
»I morgen vil han føle sig som landets største fjols.«
Vi ved ikke, hvad Mattias Tesfaye, landets integrationsminister, følte i morges, men han har helt sikkert mærket, at fodbold sætter følelser i kog som intet andet. Det seneste døgn er han blevet heglet igennem på de sociale medier i en shitstorm.
Tesfaye, der er stor fan af AGF, skrev på Twitter:
»FCK - United? Jeg kunne aldrig drømme om at håbe, de klubber nogensinde vandt en fodboldkamp. Men hvem håber jeg mest på taber? Jeg håber på nederlag til Judas Stage og Kamil Paycheck.«
For ikke-fodboldkyndige er det formentlig sortsnak, men helvede brød løs. Reelt skrev ministeren, at han håbede, at FCK ville tabe den vigtige fodboldkamp, og stemplede to FCK-spillere på værst tænkelige vis som forrædere.
FCK's ledelse reagerede prompte, for spillernes klubskifter skal man ikke spøge med. Jens Stage – 'Judas' ifølge Tesfaye – blev voldsomt chikaneret, da han skiftede fra AGF til FCK sidste år. Det kulminerede med et forsøg på brandstiftelse, hvor en brandbombe blev smidt ind i hans lejlighed i Aarhus.
FCK forlangte mandag aften en undskyldning, og ministeren kom dem lidt i møde med et nyt tweet, hvor han forklarer, at fodbold for ham er »sjov og ballade og drilleri mellem klubberne«.
Det er en halvhjertet undskyldning, og det klæder ikke en siddende minister at udtrykke sig sådan. Tweets er ikke tilfældige. Du skal formulere dig kort og bramfrit, men du overvejer altid, inden du trykker på send: Hvad vil jeg opnå? Er det passende?
Det er overraskende, at ministeren – uanset hvor glad og drillende en AGF-fan han er – har skudt så meget ved siden af. Hånet og nedgjort navngivne spillere i en grad, som sjældent ses. Spillet med på en farlig tendens i fodbold.
Mattias Tesfaye er ellers en person, der har skabt stor respekt om sig selv som en lyttende og ikke mindst snusfornuftig politiker. Det er ubegribeligt, at han ikke har indset, at han selv har skiftet 'klub' – parti – flere gange som en naturlig del af det liv, der leves forlæns. Kast aldrig med sten, når du bor i et glashus, siger man, og det rammer ham naturligvis hårdt.
Det kan heller ikke være en ministers opgave at udtrykke ønske og håb om, at en dansk klub skal tabe til en udenlandsk klub. Han kan mene det, og han har heller ikke beklaget det, men her skal han ganske enkelt holde mund. Det kan man ikke med tilbagevirkende kraft. Men det ville klæde Mattias Tesfaye at komme med en helhjertet undskyldning til klubben og ikke mindst de to FCK-spillere 'Judas' og 'Paycheck' – Jens Stage og Kamil Wilczek.
Sig undskyld og lad os komme videre. Fodbold er vigtigt – men heller ikke mere.
