Hun har lagt sig fladt ned og givet sit ord på, at loven bliver ændret.

Men spørgsmålene til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen stod stadig i kø, da hun onsdag var i studiet i B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid, for at stå på mål for den omstridte adoptionssag.

For hvornår blev hun bevidst om, at den nye lov om 37-timers arbejdspligt, der er målrettet indvandrere, også rammer danske adoptivbørn?

Dét spørgsmål er hun tidligere gledet af på, men i dagens afsnit af Borgerlig Tabloid lyder svaret nu:

»Jamen for så vidt har jeg jo vidst det, fordi vi har jo været klar over, at det var for folk født i udlandet, indrejst til Danmark, uanset hvornår de var kommet til Danmark.«

Hun fortsætter: »Men det er først, da debatten rejser sig, at jeg mærker nede i maven, hvad det er, dét bliver taget ned som.«

I studiet er også en vred og meget berørt Tine Gøtzsche, der er tidligere vært på TV Avisen og mor til Jakob på 21 år, der er adopteret fra Etiopien.

Med sig har hun et spørgsmål fra sin søn, Jakob:

Den tidligere DR-profil Tine Gøtzsche bliver flere gange rørt til tårer i onsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid, når hun - som adoptivmor til sin søn Jakob - konfronterer Ane Halsboe med sin kritik af den omstridte lov.
Den tidligere DR-profil Tine Gøtzsche bliver flere gange rørt til tårer i onsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid, når hun - som adoptivmor til sin søn Jakob - konfronterer Ane Halsboe med sin kritik af den omstridte lov. Mathias Svold

»Min søn vil gerne spørge dig, Ane: Bliver det lavet om nu, fordi vi har råbt højt eller fordi, du synes, at der er forkert?«

Fra Ane Halsboe lyder svaret: »Begge dele.«

Et svar, Gøtzsche ikke umiddelbart er tilfreds med: »Så hvis vi ikke havde råbt højt, var det ikke blevet ændret?« 

»Nej, det er ikke sikkert,« indrømmer Halsboe og henviser til, at problemstillingen ikke har fyldt i deres overvejelser, da der er tale om en overbygning på »gammel lovgivning fra 2018.«

Klart står det altså nu, at Ane Halsboe længe har vidst, at loven også omfatter adopterede, og at hun på trods af det ikke - af eget initiativ - har råbt vagt i gevær.

»Jeg har aldrig beskæftiget mig med lovgivning angående adopterede før. Jeg er blevet markant klogere på det her. Det vil jeg ønske, at jeg havde været fra start,« lyder det fra en beklagende Ane Halsboe, der også får sat to streger under, at det fulde ansvar ligger hos hende og ikke hendes embedsværk:

»Uanset hvordan du vender og drejer det, er det mit ansvar, for det embedsværk.«

Se onsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid med Tine Gøtzsche og Ane Halsboe-Jørgensen på B.T.s YouTube-kanal eller lyt til afsnittet i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke ‘lyt’ herunder:

Podcast

Tidligere DR-profil i tårer: Hvordan kunne det ske, Ane Halsboe?

Forestil dig, at du er adopteret og kom til Danmark som spæd. Pludselig får du beskeden om, at du har status som indvandrer, hvorfor du nu er underlagt en særlig arbejdspligt og kan risikere lavere velfærdsydelser i tilfælde af, at du mister dit arbejde. Det lyder helt gak. Om ikke andet, er det konsekvensen af en ny lov, der skulle træde i kraft den 1. juli. Loven har kastet beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen ud i en kæmpe shitstorm. Hun har nu undskyldt og forsikret om, at loven bliver ændret. Så langt så godt. Men hvordan kan det overhovedet ske? Og hvor efterlader det tilliden til systemet?    Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør og politisk kommentator på B.T. Gæst: Tine Gøtzsche, tidligere vært på DR og mor til Jakob, der er født i Etiopien  Ane Halsboe-Jørgensen, beskæftigelsesminister  Medtilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Teis Thornberg og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke:   https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke  

Borgerlig Tabloid - Nyhedsbrev

Få borgerlig debat fra debatredaktør Joachim B. Olsen direkte i din indbakke