»Når jeg går på restaurant, så beslutter jeg mig inden, om jeg vil bekræftes eller udfordres.«

Sådan sagde min ven Timm til mig.

Tænk, hvor jeg synes, det var godt sagt. På den måde går man stort set aldrig fejl. Er der noget værre end at være klar til en gang stegt flæsk, og så er det pludselig garneret med alt muligt grønt, som ikke passer til?

Jeg selv prøvede her i sommer at spise på en Michelin-restaurant, der serverede skovmyrer, og det skulle jeg da lige tænke over, kunne jeg godt mærke. På den anden side: Jeg havde jo selv valgt at spise på et smart spisested, og så vidste jeg nok, jeg ville få testet mine smagsløg.

Min mand er kok, og vi har haft fornøjelsen at spise på nogle af de mest fantastiske restauranter i verden. Det er jeg meget taknemmelig over. Desværre har det den bagside, at man bliver uhyre bevidst om, hvad man putter i munden, eller rettere: Hvordan et måltid er tilberedt.

Mange går rundt med den fejlagtige opfattelse, at kokke kun kan spise meget raffineret mad. Jeg tror, jeg kender de fleste stjernekokke her til lands, og ved, at de sætter enorm pris på boller i karry og kyllingesteg med brun sovs, ja, al slags mad, hvis blot den er tilberedt med respekt for råvarerne.

Hvad der til gengæld generer voldsomt, er, når råvarer er blevet mishandlet. Når grøntsager er blevet helt udkogte, kødet er stegt tørt, eller man har glemt at bruge salt og peber. Buffeten på færgen behøver ikke være ringe, og bøffen på den dyre restaurant er ikke nødvendigvis god. Sådan kan man ikke kategorisere det. Alt afhænger af dem, der står ved gryderne. Deres indstilling til faget.

Timms ord, har jeg fundet ud af, passer i det hele taget godt til alle kulturelle oplevelser. Jeg var til Justin Timberlake-koncert sidste søndag, og her skulle jeg måske være gået ind med indstillingen: Jeg vil bekræftes. For så var jeg blevet bekræftet i, at Justin er en fabelagtig sanger og danser.

Justin Timberlake-koncert. Foto: Annette Heick Vis mere

Jeg kom desværre til at gå ind med en forventning om at blive udfordret. Der skulle såmænd ikke så meget til. Han havde blot behøvet at garnere sin optræden med lidt flere ord end »What’s up, Copenhagen?«.

Det er vel ikke helt hen i skoven at forvente af en snart 40-årig verdensberømt entertainer, at han rent faktisk kan kommunikere til sit publikum. Jeg kunne ganske enkelt ikke mærke ham. Men all right. Jeg accepterer, at det var mig, der kom ind med den forkerte indstilling. Til gengæld blev jeg voldsomt udfordret på lyden. Men det er en anden historie.

Går man på kunstmuseum, gælder lidt samme regler. Jeg var for en del år siden på Aros for at se en Edvard Munch-udstilling. Her var en kæmpe samling af hans værker, der gik lige fra det sarte, romantiske til det skarpe og forfærdede udtryk. Jeg elskede alt ved udstillingen. Også selv om mange af billederne ikke var min smag. Det er jo det, der er så fantastisk ved kunst: Det kan godt fortælle en masse, uden det behøver være efter tilskuerens personlige smag. Hvis bare det er dygtigt udført og udfordrer vores tankegang.

Der var i den grad delte meninger tilbage i år 2000, da kunstneren Marco Evaristti lavede en installation på museet Trapholt, hvor han placerede fisk i blendere, som publikum (hvis de ville) kunne tænde for. Jeg syntes, det var noget nær det mest geniale nogensinde. Hold da op, hvor fik folk noget at snakke om. For hvem var bøddelen? Og var der overhovedet nogen bøddel, hvis ingen tændte for maskinen?

Senest er det Jakob Jakobsens værk, som Københavns Kommune har købt (20 A4-ark, hvorpå der står en politikers navn efterfulgt af ordene: 'er død'), som har sat sindene i kog. Jeg mener at vide noget om musik og mad. Desværre ved jeg intet om vin og kunst. Jeg kan godt sige, om jeg kan lide det, men det er og bliver min egen subjektive mening.

Jakob Jakobsens værk, synes jeg, er meget uklart i sin hensigt og budskab, hvilket i mine øjne gør det til et halvslattent kunstværk, men jeg vil gerne udfordres i denne sag. Hvis vi altid skal bekræftes i vores egen smag, så bliver det hele lidt for ens og kedeligt, er jeg bange for.