»Jeg minder min datter om, hvor farlig verden er, at hun skal passe på og tage sine forholdsregler, og jeg tjekker også, om hun har taget dem, selvom det selvfølgelig ikke er hende, der gør noget forkert.«
Som hos så mange andre forældre har den tragiske sag fra Aalborg om 22-årige Mia Skadhauge Stevn også sat sine spor hos Peter Lauritsen, der er far til en 16-årig pige og professor på Aarhus Universitet.
Selvom han ved, at det indskrænker datterens frihed, så minder han hende nu i højere grad om, at hun ikke skal gå alene om aftenen, når hun tager af sted fra familiens hjem i Aarhus, at hun kan ringe til ham hele tiden, og at hun ikke må blive så fuld, at hun træffer dårlige beslutninger.
Et faktum, som irriterer ham meget, da han ikke tager samme forholdsregler med sine to sønner på 13 og 19 år.
Det er udelukkende, fordi hun er kvinde. Ligesom Mia Skadhauge Stevn, der for en uge siden blev dræbt efter en bytur i Jomfru Ane Gade i Aalborg.
»Det er sådan et dilemma, jeg går og slås med. Den her urimelighed, der er i, at det er noget, piger og kvinder skal frygte i det her samfund, fordi de netop er piger og kvinder. Ved drengene er det nogle andre ting, jeg er bekymret for, men det er ikke på samme måde knyttet til deres køn,« siger han til B.T.
Sagen har fået ham til tasterne, hvor han i et læserbrev i Jyllands-Posten udtrykker sin frustration over, at han selv er med til at forstærke uligheden mellem mænd og kvinder, når han kommer med alle disse formaninger til sin datter:
»Jeg ved godt, at jeg indskrænker min datters frihed med alle mine formaninger. Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal lade være. For det er hendes handlinger, jeg kan påvirke, selv om det var mændene, der burde stoppe. Men dem kan jeg ikke nå. Så på den måde forstærker jeg uligheden,« skriver han blandt andet i læserbrevet, hvori han også beder om politisk handling til en samfundsændring.
Det har allerede affødt omkring ti reaktioner. Udelukkende fra mandlige læsere:
»Jeg får reaktioner på, at jeg ikke har forstået noget, og at man ikke kan lave samfundet om. Og så kører reaktionerne også på, at kvinderne selv må tage ansvar i de her situationer, for hvad ligner det ikke, at de går rundt alene og er fulde. Hvis de bare sad derhjemme og var ædru, så ville der ingenting ske,« siger han og fortsætter:
»Man tænker bare, 'hvor fanden kommer det fra'? Det er åbenbart stærkt provokerende, det jeg har skrevet,« siger han.
Peter Lauritsen synes, det er et kæmpe problem, når folk fokuserer på, hvad Mia og andre kvinder skal ændre i deres adfærd for at undgå at blive udsat for noget utryghedsskabende eller kriminelt, når det er mændene, der begår forbrydelserne og skaber utrygheden.
Selv har han opdraget sine drenge til at passe bedre på kvinder.
For det er noget, der sker hele tiden. Hans egen 16-årige datter har selv oplevet det.
»Jeg hørte nogle, der kaldte det victimblaming på forhånd, men på den anden side, så er hun også landet i situationer, hvor man bliver mindet om, at det kan ske. Det kan være situationer, hvor en bil følger efter hende med langsom hastighed, eller at en bilist dytter eller pifter,« siger han.
Men lige nu er han selv med til at forstærke problemet. Derfor søger han politisk fokus på området.
»Jeg savner virkelig, at vi tager fat i det generelle og strukturelle problem. Jeg ved, det er komplekst, men vi er nødt til at erkende, at vi har et problem, og hvis vi kan få en astronaut til månen, så kan vi vel også finde ud af at gøre noget ved det her,« siger han.
