Torsdag startede de forhandlinger, der blev udløst af Socialdemokratiets udspil om differentieret pensionsalder hos beskæftigelsesministeren.
Der er reel politisk uenighed og meget på spil for både mennesker og statens store regnskab, hvor man især holder øje med to ting: Antal hænder på arbejdsmarkedet og at pengene passer - også efter år 2040.
Lige nu handler forhandlingerne mest om uvidenhed.
Uvidenhed kan både bruges og misbruges. Lige nu er situationen den, at uvidenheden arbejder for Socialdemokratiet, fordi deres udspil ganske enkelt har ramt en stærk understrøm hos danskerne, som derfor vil være venligt stemt overfor forslaget.
Når man er venligt stemt, udfylder man selv eventuelle huller i planen med det, man håber, der kommer til at stå. Man kan kalde det konstruktiv uklarhed. Samtidig er uklarheden en slags skudsikker vest om Mette Frederiksens forslag, for regeringen kan ikke trænge igennem med modargumenter.
Hvis det til gengæld lykkes for regeringen at tvinge Socialdemokratiet til at blive konkrete, så forvandler vestens kevlar sig til en brynje - stadig stærk, men med flere svagheder, man kan udnytte.
Det er den strategi, regeringen forfølger lige nu. Men regeringen kunne også bruge uvidenheden imod Socialdemokratiet. Det uklare kan være en beskyttelse mod angreb, men det uklare er også sårbart overfor mytedannelser.
Det er ofte nok at flytte bevisbyrden i politik.
Lige nu har regeringen inviteret S-formand Frederiksen til at afsløre sine hemmeligheder som 'tryllekunstner'. Det har hun INGEN interesse i at gøre. Men de kunne også bare råbe “snyd” efter hende.
Problemet for regeringen er, at publikum i salen er tryllebundet og glæder sig til at se, hvad Frederiksen tryller frem. Nogle håber på, at det er en helikopter, nogle en kanin og andre en kæmpestor check. Mette Frederiksen har også den fordel, at hun har medbragt et stort heppekor fra fagbevægelsen.
Det må give anledning til en bekymring eller to hos S, at forventningerne til deres udspil er svulmet langt over udspillets rækkevidde. Der er en risiko for, at S har grundlagt endnu en omgang beskyldninger om løftebrud.
Men efter første forhandlingsrunde ligner partiet mere en domptør, der har fået alle hunde i nabolaget til at jage egen hale. Det er et værre cirkus, men dagsformen viser, at Socialdemokratiet - lige nu - er uvidenhedens betvinger.
