Venstrekandidaten Anahita Malakians udskammes i disse dage, fordi hun bilder sig ind, at det er helt okay, at hun har haft over 100 sexpartnere. Hun har endda fundet på hashtagkampagnen #over10 og #over100, der tillader kvinder at vise opbakning til frigørelsen af den forældede opfattelse, at kvinder ikke må være meget seksuelt aktive eller åbenmundede om samme.

'Hvorfor rager det mig, hvor mange mænd en eller anden politiker har været sammen med?' synes at være et af de kritiske argumenter for, hvorfor denne kampagne er henholdsvis vulgær eller decideret unødvendig. Oftest er argumentet leveret af mænd, der ikke gider høre mere på kvinder, der revolutionerer kønsmønstre og samfundsopfattelser af kønnenes usynlige rettigheder.

Og nej, det rager måske ikke lige præcis dig konkret, hvor mange Anahita Malakians eller de kvinder, der har taget hashtagkampagnen til sig, har været sammen med. Men det rager dig på et helt generelt, samfundsrelevant niveau, fordi der til stadighed hersker en opfattelse af, at kvinder, der initierer og fejrer eget sexliv, er billige eller uattraktive som kærester eller koner efter seksuelle eskapader.

Og det giver jo ingen mening. Hvis vi stiller os midt i den kønspræmis, at mænd har mere lyst til sex end kvinder, burde mændene da være de første til at fejre, at kvinder også har lyst til sex. Hvis vi til gengæld stiller os i den stadig herskende opfattelse af, at kvinder skal scores eller overvindes og derfor kan betragtes som en passiv form for pris, burde mændene bakke disse seksuelle udbrydere op; det letter jo ligesom scorearbejdet for landets mænd, hvis kvinder i større og større grad selv tager initiativ til sex, fordi de føler sig sikre på, at de ikke samfundsstraffes for deres lyst og initiativ senere hen.

Desværre er det ikke kun mænd, der har travlt med at kritisere kampagnen, men også kvinder. Søstersolidariteten lider under den – desværre – kønsneutrale opfattelse af, at mænd skal score kvinder, der til gengæld skal overgive sig til den helt rigtige.

Anahita Malakians har startet kampagnen #over100 og har før stillet op til Folketinget for Venstre, og hun håber på at blive opstillet igen næste gang. Pressefoto Vis mere

Den matematiske præmis efterlader også meget lidt logik hos os, der betragter debatten om kvinders ret til at bolle løs med knytnæverne oppe foran hagen. Hvis mænd er superhelte, når det lykkes dem at gøre sig fortjent til sex med en kvinde, der som ovenfor nævnt skal 'vindes' og derfor bliver til en passiv, initiativløs pris, så boller disse superheltemænd jo altså med nogen. Disse nogen er kvinder. Medmindre der findes en håndfuld kvinder i dette land, der intet andet laver end at lade sig score af mænd, så har kvinder og mænd cirka lige meget sex. Mændene er dog fortsat de eneste, der ikke behøver skamme sig.

Jeg siger ikke, at der hver dag føres hundredvis af samtaler mellem mænd i sommerlandet, hvori mænd tilkendegiver et antal nedlagte kvinder over for hinanden, for det gør der formentlig ikke. Jeg siger bare, at der så sandelig eksisterer en ordløs konsensus i samme sommerland om, at det er federe for en mand at score eller blive kæreste med en kvinde, der kun sjældent har ladet sig vinde af andre mænd.

Det er ikke alle, der er lige begejstrede for den 35-åriges kampagne. Vis mere

Lad derfor Anahita Malakians og alle andre kvinder, der bilder sig ind, at de stadig er attraktive kvinder, selv om de er meget seksuelt aktive, vide, at det er præcis dét, de er. Mænd vil jo ligesom gerne bolle med os kvinder, og vi kvinder vil også rigtig gerne bolle med mænd. Lad os derfor prøve at forklare kritikere af begge køn, men især mændene, at det er langt mere frugtbart at støtte kvinder, der initierer og tager ejerskab på en stærk seksualdrift, end det er at udskamme dem. Det kommer der nemlig ikke mere sommersex ud af for nogen af os.