Lykke på seks vil gerne være en dreng Lykke har klædt sig som en dreng siden hun var tre år

Skal et barn på kun seks år selv kunne bestemme sit køn? Som mor til en datter på syv, der siden sit tredje leveår har klædt sig som en ’dreng’, må jeg sige ’både-og’...

’Der er godt nok ikke meget pige over hende, hva’?’ Ordene kommer fra min far og bliver serveret med et stort, kærligt smil og helt uden fordømmelse – nok mest undren og respekt for, at min yngste datter tør være den, hun nu en gang er.

Vi befinder os til en børnefødselsdag, hvor Lykke, som min syv-årige hedder, render rundt og leger med alle de andre unger, der aldrig lader sig bemærke med, at hun skulle være anderledes.

Lykkes 15-årige storebror, Sylvester, er hendes største forbillede. Vis mere

Lykke er nemlig bare Lykke. Men Lykke er også en pige (sådan er hun i hvert fald født), der siden sit tredje leveår begyndte selv at bestemme tøj, der skulle være alt andet end lyserødt. Det skulle heller ikke være kjoler, og legetøjet var ikke Barbie og Bratz, men i stedet Hulk og Ironman, og for snart to år siden gav jeg mig endelig og lod hende klippe korthåret.

Skriv debatindlæg til B.T. til btdebat@bt.dk.

Netop håret havde jeg ikke rigtig ville give mig med, da jeg tænkte, at der var masser af drenge med langt hår, og skulle hun fortryde, var det nemmere at gå tilbage, hvis hun havde en page. I forbindelse med en podcast om Lykke og hendes valg af køn, lod jeg mig overtale til, at hun blev klippet som sin otte år ældre bror, Sylvester, der er hendes store forbillede.

Og jeg har nok aldrig haft et lykkeligere, yngste barn end netop den dag, hvor hun fik klippet de lyse lokker korte. Så nu tager alle Lykke for at være en dreng – både på grund af hendes påklædning og hendes frisure.

Men hvorfor så ikke gå hele vejen og lade hende virkelig ’være’ dreng? Fordi jeg har prøvet det en gang før. Min næstældste datter, havde også en periode i sit meget unge barndomsliv, hvor hun insisterende på at være dreng og nægtede at gå med rødt, lilla og lyserødt.

»Jeg er ikke sådan en tøse-pige som Karoline (hendes halvandet år ældre søster),« sagde hun.

Det var ikke nær så udpræget som med Lykke, men alligevel. Derfor ser jeg stadig tiden an, selv om mange har sagt, at børn ved den slags meget tidligt. Jeg er bare ikke så sikker. Min næstældste datter er aldrig blevet ultrafeminin og ’pyntet’, men hun er en ung kvinde og ønsker sig det ikke anderledes. Hun har drengekærester, og det tror jeg heller ikke, hun ønsker anderledes.

»Jeg har nok aldrig haft et lykkeligere, yngste barn end den dag, hun fik klippet hendes hår kort,« siger Charlotte Højlund Vis mere

Lykke har fem kærester: fire drenge og en pige. Men jeg er ikke helt sikker på, hvor meget hun endnu forstår af konceptet ’kærester’, selv om hun er voldsomt kvik.

Da hun for et år siden begyndte i skole, var jeg noget bekymret for, hvordan de nye børn ville tage imod hende, men det er gået over alt forventning. Og så er der sket noget andet: Hun har i dag lige så mange pigevenner som drengevenner, hvor drengene tidligere var langt i overtal. Hendes stemme er blevet meget lys, og hun er begyndt at tegne prinsesser og irriteres over, når folk ’siger det forkerte’, altså kalder hende ’ham’ eller ’dreng’.

Derfor ser vi stadig tiden an. Og jeg vil aldrig pålægge så ungt et menneske det ansvar at skulle beslutte køn allerede nu, og jeg har indtil videre slet ikke overvejet, at hun skulle have kønsblokker – det er i min verden alt for tidligt.

’Ja, men når du ser på hendes ansigt, er det jo så tydeligt, at hun er pige…’ svarede jeg min far.

’Det har du ret i, Lotte. Hun er fantastisk smuk!’