Da regeringen onsdag præsenterede sit længe ventede udspil til en stor sundhedsreform, lignede det umiddelbart en klar angrebsfejl.

Modstanderne skulle simpelthen bare blive stående, hvor de stod i forvejen, for at Løkke & co. fik dommerkendelser imod sig fra både sundhedsøkonomer, fagforeninger og andre professionelle kommentatortyper.

Mette Frederiksen satte det perfekte forsvar ind torsdag med sin melding om, at “i går lignede det en centraliseringsøvelse, i dag ligner det også en spareøvelse”.

Men de fleste havde undervurderet, hvor meget publikum sætter pris på en offensiv plan og spilleglæde, for torsdag aften præsenterede b.dk en meningsmåling, der viste klar opbakning til et sundhedsvæsen drevet af embedsmænd og eksperter frem for folkevalgte politikere.

48 pct. af de adspurgte foretrækker ekspertstyre, 25 pct. foretrækker folkevalgte. 49 pct. ser gerne en centralisering, mens 31 pct. synes, det er en dårlig idé.

Men dermed er kampen ikke vundet - og da slet ikke hele turneringen. Løkkes tropper kom skidt fra start. Der var både dumme boldtab og uenighed om taktikken, ligesom indledningen på kampen kom til at handle om struktur frem for indhold.

Og med den “opbakning”, der har været fra Venstres bagland forud for reformen, lignede bolden nærmest en sten med så rigelige mængder harpiks på, at den i bedste fald ville nægte at forlade Løkkes hånd, i værste fald ville lande tungt på hans egen fod.

Læg dertil, at den gængse logik tilsiger, at man ikke kan vinde folketingsvalg på strukturændringer. Det har i det hele taget længe set ud, som om Løkkes CV - synderegister vil nogle sige - allerede indeholdt for mange strukturændringer.

Statsministeren har personligt stået bag så mange og store forandringer af strukturerne i det danske samfund, at enhver lille juniorbold, der triller ud på banen, er hans skyld. Man kan til gengæld vinde valg på at ville noget med magten - det man kunne kalde spilleglæde.

Den første uge med sundhedsudspillet var også den første styrkeprøve mellem de hold, der kæmper om medaljerne. Oppositionens forsvar stod perfekt. Dansk Folkeparti sad på lægterne og fik ikke for alvor gang i klappepølserne.

Regeringen kom usikkert og fumlende fra start. Men vælgerne er til sprudlende boldspil, så hvis oppositionen skal vinde denne runde, må den også få gang i det offensive spil.

Regeringen skal til gengæld få ro på strukturdebatten, så spilleglæden kan sprede sig, for det helt svage punkt i udspillet er, om personalet i sundhedsvæsenet kan holde til det tempo, regeringen har lagt for dagen. Kampen er først lige fløjtet i gang, og gamle skader kan hurtigt sprænge op.