Her op til sidste afsnit af 'Games of Thrones', som sendes på mandag efter otte hæsblæsende sæsoner, træder Løkke i dansk politik ind i rollen som 'The Mad King' (den gale konge), der vil brænde hele sin egen by og magtbase ned, fordi folket ikke elsker ham højt nok.
Nu er spørgsmålet, hvem der ender i rollen som 'the king slayer' (kongemorderen).
Med bogen 'Befrielsens øjeblik', som spektakulært udkom i valgkampens anden uge, leverer statsminister Lars Løkke Rasmussen et reflekteret og begavet indblik i toppolitikeres tankegang. Bogen er både læseværdig og indsigtsfuld.
Samtidig peger målinger på, at knap halvdelen af danskerne mener, at det vil være bedst for Danmark med den SV-regering. Så man kan godt forstå, hvorfor han har tænkt, at det med bogen ville være et klogt træk.
Man skal bemærke, at Løkke kun åbner et kældervindue på klem for en SV-regering. Han åbner kun en lille og meget teoretisk mulighed for, at hvis der er borgerligt flertal med Stram Kurs, så vil han hellere afsøge muligheden for en SV-regering. Det er sympatisk. Bagsiden af fortællingen er dog også, at han har tænkt sig at blive som både statsminister og formand for Venstre hele vejen igennem den periode, der kommer efter valget med regeringsforhandlinger.
Statsministeren har ønsket at imponere alle med, at man har været i stand til at holde bogen hemmelig helt ind til lanceringen. Men hovedet (partiformanden) har dermed sat kroppen (partiet) i en umulig situation.
Der har ikke været nogen form for indflyvning til meldingen om en SV-regering, og den stritter mildt sagt i forhold til den strategi, Venstre ellers har lagt for dagen i tiden op til valgkampen, hvor Socialdemokratiet er blevet beskyldt for bluff, løgn og det, der er værre.
Sandt lederskab havde været, hvis Løkke havde åbnet for denne diskussion i god tid før et folketingsvalg og inddraget relevante personer i partiet, så hele den organisation, han står i spidsen for, kunne se visdommen i hans vision. Den manglende indflyvning betyder, at det fremstår mystisk, at regeringen ikke er gået af ved valgudskrivelsen, ligesom Venstres formandsopgør fra 2014 er blevet genåbnet. De partisoldater, der står med pamfletter i hånden foran Brugsen, er nu i tvivl om, hvorvidt man skal kæmpe mod socialdemokrater eller kramme dem.
I stedet fløj han hen over hovederne på sine uforberedte tropper, beordrede 'dracarys' (drageild) og satte hele Venstres verden i brand.
