Selvom det er knap fire år siden, at der sidst var regeringsforhandlinger, så sidder de stadig friskt i Troels Lund Poulsens (V) hukommelse.

For i det seneste afsnit af TV 2-programmet 'Højskolen', der udkom onsdag, smider Venstre-formanden en bombe og gør det helt klart, at han hverken kan eller vil indgå i en regering med Radikale Venstre.

Det skyldes, hvordan regeringsforhandlingerne i 2022 foregik.

»Når man er så langt med at have forhandlet ting på plads, så skal man være sikker på, at det, man har aftalt, også holder,« lyder det kontant fra Troels Lund Poulsen.

Det er dog ikke noget, der går Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard, synderligt på.

»Jeg tænkte bare, at det var da tosset af ham, for at sige det lige ud, for det kan se meget anderledes ud efter et valg,« lyder det fra Martin Lidegaard i onsdagens afsnit af B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid.

Han peger samtidig på, at distancen mellem Venstre og Radikale Venstre er blevet større i løbet af valgkampen, da de blandt andet ikke er enige i diskussionen om drikkevand.

Derfor har Martin Lidegaard »svært ved at se«, at partiet skal kunne blive enige i en regeringsdannelse.

Dog understreger han, at han ikke har »behov for at lukke døre,« og at det ikke er umuligt for ham at indgå i en regering med Venstre.

Det kræver blot, at Venstre kan gå med til at prioritere »rent drikkevand og bedre vilkår for svineproduktion«, fortæller Martin Lidegaard i podcasten. 

Du kan lytte til afsnittet herunder, på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Du kan også se hele afsnittet som vodcast på B.T.s YouTube-kanal.

Borgerlig Tabloid

Martin Lidegaard og Radikale Venstre vil utrolig gerne i en regering - men der er ikke rigtig nogen, der gerne vil i regering med Martin Lidegaard. Onsdag lyder det eksempelvis fra Venstres Troels Lund Poulsen, at han ikke kan se sig selv i en regering med De Radikale. Men mandaternes logik vinder altid på Christiansborg, og derfor er det meget sandsynligt, at Martin Lidegaard bliver minister i en kommende regering. Alt peger på, at det bliver en regering med Mette Frederiksen for bordenden. Men hvor langt er Lidegaard villig til at gå for at komme i regering med Mette Frederiksen? Og hvor langt kan han gå på udlændingepolitikken? Det er noget af det, vi dykker ned i i dagens afsnit. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre  Journalist: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen  Producer: Teis Zacho og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke:   https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.