For 90 år siden importerede danske landmænd i de kriseramte 30'ere nogle sølvrævepar fra Norge for at avle vilde ræve i fangenskab.
Dermed lagde de kimen til et dansk pelseventyr.
Sidste år solgte Kopenhagen Fur 25,5 mio. skind (24,5 mio. af dem var fra mink) for 5,2 mia. kr.
Det gav henved 5.500 danskere brød på bordet.
Nu er det slut.
Inden få dage skal hele bestanden – inklusive avlsdyr – aflives.
Kommer der nogensinde gang i dansk pelsdyrsproduktion igen, vil det tage mange år.
Realistisk set er dette lukrative eksportmarked, som ikke kun er pels som råvare, men også design, tabt for evigt.
Ind på covid-19-tabskontoen med det.
Statsministeren skriver en følelsesladet tekst på Instagram, hvor man kan vise sin opbakning til Nordjylland ved at dobbeltklikke på den lidt underlige tekst “JEG - NORDJYLLAND” (der er nok røget en hjerte-emoji i farten).
Det har 93.181 gjort i skrivende stund, og så er den mink jo flået.
For det kunne vel ikke være anderledes?
Jeg aner det ikke, men tillader mig alligevel at stille spørgsmålet.
Beslutningen er alene regeringens, og den hviler på Statens Serum Instituts risikovurdering af den humane sundhed, “hvis minkavlere efter aflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæsonen fortsætter minkproduktionen ind i 2021 som normalt”.
Og de bliver udtrykkeligt alene spurgt til vurdering af risiko, ikke forslag til mulige løsninger.
Men kunne der være et alternativ til “normal produktion”.
Kunne en nedskaleret produktion fortsætte under skærpede sikkerhedsforanstaltninger?
Kunne de bedste avlsdyr plukkes ud og isoleres, så der var en grundstamme at genstarte produktionen på, når vi er på den anden siden af pandemien?
Uden at iføre mig sølvpapirshat – som er det populære prædikat, der sættes på en, når man stiller spørgsmålstegn ved regeringens egenrådige ageren – er det vel ret beset rimelige spørgsmål at stille.
Er der fuld evidens for, at enhver levende mink kompromitterer en kommende vaccine, er der selvfølgelig ingen vej uden om at udrydde den danske minkbestand.
Men også det stiller en række forskere spørgsmålstegn ved.
Jeg minder for en god ordens skyld om, at jeg roste statsministeren for den resolutte nedlukning af Danmark i marts.
Men jeg foreslog samtidig en tværfaglig taskforce, der kunne rådgive regeringen og folketing om, hvordan vi kom igennem pandemien med det balancerede sigte at passe på hinanden – både her og nu og på længere sigt.
Men efter otte måneder kører vi stadig på en slags nødret, hvor demokratiets vigtigste våben – at kunne udfordre den udøvende magt – er ladet med løst krudt.
Og misforstå mig ikke. Jeg har stor tiltro til både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, som jeg begge har samarbejdet direkte med som den til dato længst siddende sundhedsminister, men alvidende og ufejlbarlige er de altså ikke.
Derfor skal deres beslutningsgrundlag offentliggøres fuldt ud, så det kan gøres til genstand for fagligt med- og modspil. Derfor skal oppositionen være på tæerne og stille spørgsmål – ikke kun til følgevirkningerne af regeringens beslutninger, men til selve grundlaget for dem.
Vi lever da for pokker i et demokrati.
Jeg er ked af at skrive det, men jeg synes, det kniber med netop det.
Måske tager jeg fejl, men det er min bedste vurdering, at vi kommer til at leve med covid-19 mindst et års tid endnu, indtil en vaccine er udviklet og så udbredt, at vi for alvor kan vende tilbage til et åbent samfund med håndtryk og fuld ansigtskontakt.
Og det går simpelthen ikke, hvis det bliver med ugentlige, improviserede pressemøder, hvor der meldes restriktioner ud med afsæt i en viden, der kun er de få beskåret at have indsigt i.
Vi danskere er tillidsfulde og autoritetstro.
Det er en særlig styrke ved Danmark.
Men pas på med at gamble med det.
Der er brug for større åbenhed, flere spørgsmål, flere klare svar.
Vi er i kamp mod en virus – ikke en intelligent fjende, der lytter med og tager bestik af vores diskussioner.
Kan Christiansborg ikke levere det nødvendige modspil, er det måske tid til et civilsamfundsinitiativ: En crowdfundet, videnskabeligt baseret taskforce, der kan give myndighederne et helt nødvendigt med- og modspil i, hvordan vi kommer bedst igennem denne krise.
Ikke for at genere nogen, men for at sikre, at alle argumenter kommer på bordet, før der træffes irreversible beslutninger.
Bare en tanke. Fordi også jeg [hjerte-emoji] Danmark.
