Fredag blev den tyske kansler, Angela Merkel, vaccineret mod covid-19. Hun fik en AstraZeneca-vaccine!
Den må ikke bruges i Danmark, men virker åbenbart fint i Tyskland. Endda så godt, at den danske regering tirsdag aften lod meddele, at vi har stillet 55.000 doser fra det danske lager på 200.000 vacciner (og mange flere er på vej) til rådighed for Slesvig-Holsten.
»Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, hvad der skal ske med de øvrige indkøbte AstraZeneca vacciner,« lyder det i pressemeddelelsen fra Udenrigsministeriet.
Måske skal flere sendes til Tyskland – eller Afrika. Måske skal de bare destrueres. Vi danskere må i hvert fald ikke få dem.
For her har vi styr på tingene, så der er ingen grund til at løbe den mindste risiko. Vi har derfor som det eneste land i verden endegyldigt taget AstraZeneca ud af vaccineprogrammet. For vi har jo øget udnyttelsesgraden af Comirnaty-vaccinen fra Pfizer, så vaccinekalenderen bliver alligevel ikke markant forlænget, siger myndighederne. Og dropper vi om lidt også vaccinen fra Johnson & Johnson, som vi ellers har bestilt 8,2 millioner doser af, skubbes planen 'kun' yderligere tre uger mere. Det betyder ingenting, for her går det jo godt.
Hallo! Det er jo rent Omvendtslev. Restriktionerne og nedlukninger virker. Smittetrykket er lavt. Så vi behøver nærmest ikke et offensivt vaccineprogram.
Sundhedsstyrelsen har af egen drift forklaret, hvornår vi er i mål med vaccinering uden AstraZeneca. Og medierne er fyldt med eksperter, der allerede har taget hul på at forklare, at vi skam også kan undvære Johnson & Johnson. »Så bare bare bare ta' det roligt, og gi' dig god tid, vi når det nok.«
Sig mig, er jeg den eneste, der føler, at det såkaldte narrativ i coronadebatten er skævt, forvredet og vendt på hovedet?
Alle siger godt nok, at målet er et genåbnet samfund, men alligevel virker det, som om der stilles hårdere krav til argumenterne for genåbning end argumenterne for fortsatte restriktioner og nedlukning.
Målet man da være et restriktionsfrit og åbent samfund så hurtigt som forsvarligt – og ikke en arbitrær fastsat dato i en kalender.
Hvorfor har den frie presse ikke afdækket, hvor meget tidligere vi kunne være i mål, hvis vi fandt en model, hvor også AstraZeneca blev taget i brug fremfor at blive sendt syd for grænsen? De kritiske spørgsmål burde falde hårdere mod dem, der vil holde Danmark lukket, end mod dem, der vil åbne.
For vi er vel enige om, at målet er et åbent samfund, som vi kendte det før. Eller er vi? Selv bliver jeg lidt usikker, når statsministeren åbent siger, at krav om mundbind i hvert fald ikke er et indgreb i hendes personlige frihed. Selv føler jeg det meget anderledes. Det er et indgreb. Rimeligt for nærværende, jovist, men dog et indgreb. Og de fleste, jeg kender, har det som mig: Vi vil have vores liv tilbage – så hurtigt som forsvarligt. Hele vores liv – inklusive risikoen ved at leve det.
Én ting er, at regeringen forfølger et ekstremt forsigtighedsprincip, som først på det seneste er blevet forsigtigt udfordret af oppositionen. Men at underkaste frie mennesker og en hel lægestand – der professionelt er uddannet til at afveje positive effekter og bivirkninger over for hinanden – det samme princip, er en ganske anden. Det er en utålelig tanke at skulle eksportere eller destruere i hundredtusindvis af godkendte vacciner frem for at stille dem til rådighed for danskere på et oplyst grundlag om bivirkninger.
Det er jo medicinens natur. En positiv effekt holdt op mod potentielle bivirkninger. Og det er netop i den balance, Det Europæiske Lægemiddelagentur har godkendt vaccinen. Fint nok, at danske sundhedsmyndigheder sætter den anderledes, når de skal vurdere, om den skal indgå i et noget nært obligatorisk massevaccinationsprogram, men frie borgere i et frit land må have friheden til at sætte den selv.
Vi vil ikke afskæres adgangen til godkendt medicin.
Det burde være ret enkelt at lave et setup, der kan fungere i praksis: Stil vaccinerne til rådighed for et eller flere af de private firmaer, der med stor dygtighed har bistået med at rulle covid-19-test ud. Og lad så de danskere, der vil have vaccinen – eventuelt mod en henvisning fra egen læge – bestille tid og blive vaccineret.
Jeg kan jo ikke vide, hvor lange køerne bliver. Men jeg ved med sikkerhed, at for hver og en af os, der stiller sig op, bliver køen til massevaccinationsprogrammet en plads kortere, og vi kommer hurtigere i mål.
Så giv os nu en mulighed for at udvise et personligt, velovervejet og gennemtænkt samfundsbidrag. Er det en vild tanke? At træffe en personlig afgørelse om at lægge krop til en godkendt vaccine? Jeg håber det ikke. For så er forholdet mellem individ og stat godt nok forrykket og endt et sted, som gør i hvert fald mig mere utryg end selve pandemien.
