Det er grundlovsdag i dag. Vi holder fri og samles under Dannebrog for at festligholde demokratiet, folkestyret og de grundlovssikrede frihedsrettigheder.

For præcis ét år siden brugte vi festdagen til at afholde folketingsvalg. Det gik, som det gik, vi fik en ny regering, men jeg finder dog stadig en vis glæde i størst mandatmæssig fremgang til mit eget parti, Venstre.

Den dag stod vi i lange og tætte køer foran afstemningslokalerne. Her et år senere må vi højst mødes 10 mennesker til fejring af demokratiet.

'Sådan er det jo' – sagt med et citat af Margrethe Vestager, som faktisk stod moder til den nugældende lukkelov, som sikrer, at grundlovsdag er lige så 'hellig' som de helligste helligdage.

For vi skal ikke tage frihedsrettighederne for givet!

Netop i år kunne der ellers være grund til at få alle af huse.

For hvem havde forestillet sig, at vores helt grundlæggende rettigheder nu er sat ud af kraft – af et tilfældighedsmøde mellem en flagermus og hvad-ved-jeg på et vådmarked i Wuhan.

Og hvem kunne have forestillet sig, at ugens største politiske nyhed var en aftale onsdag, der tillader årets studenter at køre i hestevogn? Oh, hvilken frihed…

På ganske få timer i marts gav et enigt Folketing regeringen historisk store bemyndigelser til at indskrænke vores frihed.

Man skal helt tilbage til Estrup og provisorietiden for senest at finde en regering med tilsvarende magt. Den gang blev Venstre-folk sendt i fængsel for deres modstand – denne gang har vi demokratisk udstyret regeringen med magten. Det gav mening i situationen, for vi stod med noget ukendt og angstfremkaldende: En virus, der måske havde potentialet til – som pesten og den spanske syge – at sprede massiv død og katastrofe. Der skulle kunne handles resolut, hurtigt og evidensbaseret.

Og der blev handlet – hurtigt og resolut.

Det svæver mere for vinden, om det var evidensbaseret, for den seneste tid har vist, at den sundhedsfaglige rådgivning er blevet skubbet foran, bagud eller til siden, som det bedst har passet den socialdemokratiske regering i situationen.

Uvilkårligheden hersker.

Din udenlandske kæreste må ikke besøge dig under din terminale kræftbehandling, men formentlig godt til din begravelse.

Den tyske turist må gerne bo seks nætter på Hotel Nyborg Strand, men ikke tre gange to nætter på B&B under en cykeltur på Fyn – og hun må da slet ikke overnatte i København. Dragør eller Ishøj, hvor smittetrykket er højt, er ok, men i København? Er du gal!

Tivoli, Strøget og Nyhavn fra morgen til aften er ok, men at sove der … Det er simpelthen for farligt!

Onsdag brugte jeg noget tid på at finde ud af, om 100 drenge, der efter otte års skolegang ikke har tilegnet sig fundamentale og aldersvarende færdigheder i folkeskolen, må komme på LøkkeFondens DrengeAkademi i sommerferien på en efterskole, der netop nu huser 160 elever.

Fondens medarbejdere havde forgæves afsøgt et svar fra Kulturministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet, Undervisningsministeriet med flere. Ingen kunne give klar besked!

Jeg ringede til myndighedernes fælles covid-19-hotline, og jeg bilder mig ind, at vi blev enige om, at det nok godt kan lade sig gøre. Men det er på mit ansvar, for de har ikke myndighedsmæssig autoritet til at godkende den slags. Måske jeg skulle have misbrugt min privilegerede adgang til statsministerens mobiltelefon …

Mens vi i grupper af 10 fejrer Grundloven, er vores grundlovssikrede frihedsrettigheder nemlig for en stund lagt i hænderne på ganske få personer.

Jeg ved ikke, hvordan du har det med det? Øjensynlig er vi delte. Mange trives åbenlyst med strikse retningslinjer, udstukket af de ganske få på alles vegne.

Selv er jeg ved at gå ud af mit gode skind og oplever (heldigvis), at flere og flere har det som jeg.

Mit fromme ønske på grundlovsdag er derfor, at Folketinget snart fratager regeringen de helt ekstraordinære kompetencer og genskaber normaliteten i det politiske liv. Jeg roser lige endnu engang – for en sikkerheds skyld – statsministeren for ekstraordinært og resolut lederskab på kanten af krisen, men nu er der genskabt så meget kontrol (580 døde med Covid-19 mod 1.644 med influenza i 2017/18), at der intet belæg er for, at en et-partiregering med afsæt i en fjerdedel af befolkningen skal have ekstraordinære og krigslignende beføjelser på alles vegne.

Giv os det danske folkestyre tilbage. For fuld styrke.

Træk bemyndigelseslovene tilbage og genskab normal parlamentarisme. 'Ingen over og ingen ved siden af Folketinget'. Min stemme til at sætte folkestyret på pause er i hvert fald ikke længere til rådighed. Men jeg er jo – lidt anderledes end for et år siden – kun mig selv. Så der skal mindst 89 andre til. Bertel Haarder var inde på de samme tanker i Berlingske i går, så måske er det 'kun' 88.

Hvad handler deres grundlovstaler mon om? Min kan du – for der er begrænset fysisk adgang – høre og se på min Facebook-side fra kl. 14.30.

God grundlovsdag.