Læge i opråb: Forældre har mistet vigtig evne

Facebook kunne faktisk bruges til at gøre verden bedre, hvis de ændrede lidt på platformen.

Det hyppigst anvendte ord i opdragelsen af børn er nok ordet nej.

Nej til, at man ikke må spise slik, lege eller i det hele taget altid at gøre, som man har lyst til. Grunden til dette er, at børn fødes med en hjerne, der er mere primitiv, hvad angår ting som at kunne udføre pligter, være vedholdende, udsætte deres behov og koncentrere sig.

Alt dette opnår de kun ved, at nogen viser dem, hvordan man gør, understøtter dem i at gentage handlingerne og så løbende opmuntrer dem, indtil det bliver nemmere at gøre det, der udvikler deres kompetencer. Eller med andre ord, så går rejsen fra barn til voksen ud på, at man gradvist bliver bedre og bedre til at gøre ting, man skal, - frem for ting, man har lyst til.

Med det in mente, så fortæller historien om 2. klassen, der i sidste uge kollektivt lavede smartphoneregler til deres forældre, vel i virkeligheden, at forældrene har mistet evnen til at sige nej til deres smartphone.

Men hvordan kan det dog ske? Ja, mekanismen er sådan set akkurat den samme, som når børn opdrages gennem ros og opmuntring. Smartphonens 'opdragelsesmetoder' er bare langt mere udspekulerede, ekstremt vanedannende og langt sværere at opdage.

I min kommende bog 'Offline' har jeg sammen med en markedsføringsekspert brugt en del tid på at beskrive de nøjagtige mekanismer og principper bag den digitale manipulation, som din smartphone udsætter dig for på daglig basis. Hvor du gennem et specialudviklet såkaldt afhængighedsdesign hele tiden lokkes og belønnes til at bruge din smartphone på en måde og i en grad, så du til sidst ikke kan lade være.

Målet for tech-giganterne er ganske enkelt at flytte brugen af telefonen fra din frie vilje længere ned i hjernen, så du gradvist begynder at bruge den mere og mere - indtil vi når hjernens 'kælderetage', hvor du til sidst bruger den - fordi du ikke længere kan lade være.

Hvor du nu har vænnet dig til at have den i hånden, når som helst og hvor som helst - også selvom din datter eller søn måske nu for fjerde gang desperat, men desværre forgæves, kæmper for at få din opmærksomhed.

Til de mennesker, der tænker, at man da bare skal have noget rygrad, så går det hele nok, må man bare sige, at så har man ikke forstået, hvad man er oppe imod. De firmaer, der designer din smartphone, så den bliver en slags fjernbetjening af din hjerne, har dels en omsætning, der kan sammenlignes med Tysklands BNP, kender alle tricksene i bogen ift. at bryde ind i menneskers sind og drives endelig udelukkende af kommercielle interesser. Med andre ord har du ikke en chance.

Det mest ærgerlige for mig som læge er dog, at man kunne forbedre verden så ekstremt, hvis man brugte den samme evne til at påvirke adfærd – bare i en anden retning. Hvis jeg fx drev Facebook, så ville jeg implementere disse tre ting i platformen, som ville gøre verden til et bedre sted startende med det samme:

Sleep Well
Her ville jeg sørge for, at alle brugere to timer inden sengetid fik inaktiveret deres konto med en venlig hilsen om at sove godt og en opfordring til at læse en fysisk godnathistorie og kysse familien godnat.

StudyBuddy
Her ville jeg spørge mennesker, om der var noget, som de godt kunne tænke sig at blive bedre til, og så tilbyde at matche mennesker på baggrund af deres personlighedsprofiler.
På den måde ville man lade fremmede mennesker mødes i den virkelige verden om fælles mål og samle i stedet for at splitte.

SoMe eller SoUs?
Jeg ville lade folk aktivt vælge, om de ønskede at bruge Facebook til privat brug – eller til socialt brug. Man kan sagtens bruge Facebook til at dyrke sig selv, men så bør man ikke kalde det et socialt medie.

Mark Z., du skriver bare, hvis du har brug for flere forslag – der er mange flere, hvor de kommer fra.

Og hvis du, kære læser, for fremtiden vil følge med i mine skriverier, kan du gøre det via min hjemmeside sunddigital.dk, da dette er min sidste klumme i B.T.

Tusind tak for opmærksomheden – pas godt på den!