Forestil dig en situation, hvor to unge mennesker ligger og kysser på teenageværelset.

De tager tøjet af hinanden, og drengen er ikke i tvivl om, at han godt kan ‘stikke den ind’.

Men hvis pigen mener, at hun kun har givet samtykke til ‘heavy petting’, risikerer drengen at komme i fængsel.

Med samtykkeloven bliver, hvad der ellers ville have været et 'helt almindeligt akavet moment', årsagen til at drengen bliver dømt som voldtægtsforbryder.

Dét billede maler Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen i torsdagens afsnit af B.T.s debatpodcast Borgerlig tabloid.

Her fortæller han, at Liberal Alliance kommer til at stille sig bag et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, der foreslår en evaluering af samtykkeloven.

»Vi bliver nødt til at evaluere problemerne. Og så skal vi finde ud af, hvad vi kan gøre ved dem«, fortæller Steffen Larsen.

LA har netop været med til at arrangere en høring om samtykkeloven.

Og hvad der kom ud af den, og hvorfor LA vil kaste et kritisk blik på samtykkeloven fortæller Steffen Larsen 4 minutter inde i afsnittet – lyt i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke play herunder:

Podcast

Hvem tør ændre samtykkeloven?

Samtykkeloven er ifølge kritikere til stor skade for især unge mænds retssikkerhed. Netop nu er debatten aktuel igen, efter at Folketingets retsudvalg har afholdt en høring om loven og dens konsekvenser. Vi spørger retsordfører for Liberal Alliance Steffen Larsen: Hvad vil LA gøre ved samtykkeloven? Vært: Astrid Johanne Høg, debatredaktør på B.T B.T.-medvært: Joachim B. Olsen, politisk kommentator på B.T. Gæster: Steffen Larsen, retsordfører for Liberal Alliance Julie Stage, forsvarsadvokat Tilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Alex Brøndbjerg Programansvarlig: Astrid Johanne Høg Få borgerlig debat direkte i din indbakke ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Astrid Johanne høg: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke

Rettelse: Rubrikken i denne artikel er ændret fra 'LA springer ud som kritikere af samtykkeloven: Vil 'kæmpe' for at ændre den' til nuværende rubrik, da Liberal Alliances officielle holdning er, at de vil evaluere samtykkeloven.