De forgangne to uger har en skulptur på museet KØN i Aarhus vakt stor debat og forargelse – særligt på de sociale medier.
Aske Jonatan Kreilgaards skulptur 'Agape' forestiller en mand, der ammer et barn med sine bryster.
Nu blander Kreilgaards kendte kunstnerkollega Suste Bonnén sig i debatten, og det er det tunge skyts, der bliver rullet ud i et læserbrev i Kristeligt Dagblad.
Suste Bonnén kalder det blandt andet for en pædofiliskulptur, der er lavet af en 'ikkekunstner.'
Hvorfor kalder du kunstværket pædofili?
»Først og fremmest er det ikke et kunstværk. Det er et debatoplæg, som er skåret ud i flamingo. Man kalder heller ikke den skæggede dame et kunstværk, det her er samme niveau. Mænd og fædre kan sagtens være kærlige. Grænsen går ved, at de ikke lader små børn slikke på deres brystvorter,« siger hun til B.T. og fortsætter:
»Ømhed og omsorg fra far til barn sker ikke ved, at far får tilfredsstillet sig selv ved at få slikket brystvorterne. Det springende punkt er, at brystvorten for moderen er næring til barnet, hos manden er det tilfredsstillelse til ham selv.«
»Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke siger, at kunstneren er pædofil. Men handlingen i værket udtrykker en drøm om at lade et barn slikke på sin brystvorte for egen tilfredsstillelse. Det er pædofili. Hvis vi skal tage det alvorligt, må vi jo se på, hvad der sker,« siger hun.
Er det ikke en overfortolkning?
»Skulpturen udtrykker noget, jeg fortolker som pædofili. Er det en overfortolkning? Næ, det synes jeg ikke. Det er vel meningen, vi skal se på skulpturen – og handlingen i den er pædofili.«
Gør det dig vred?
»Nej. Jeg har nærmest medlidenhed med ham. Han (kunstneren, red.) ved slet ikke, hvad det kræver at være kunstner. Men det kræver lidt mere,« siger hun.
Museumsdirektør på KØN, Julie Rokkjær Birch, fortalte forud for indvielsen af skulpturen, at den handler om at give udtryk for, at der er mange forskellige måder at være mand på. Følsomheden kan ofte blive fortrængt af de stereotype billede af en mand, forklarede hun.
Suste Bonnén, opnår værket ikke netop det, det skal, ved at forarge og skabe en debat?
»Jo, det siger jeg også. Det er som sådan vellykket, fordi de har fået opmærksomhed, og det er det, de gerne vil have. De vil gerne have debat, det får de.«
»De har været vellykket i at skabe en debat om, om mænd kan være kærlige mod børn. Jeg synes, det er en meget banal debat. KØN var et kvindemuseum, der satte fokus på kvinders rettigheder og ligestilling. Nu sidder vi gudhjælpemig og diskuterer mænds mulighed for at komme til at amme. Det er et ynkeligt tema, det er ikke konstruktivt, og det er en pseudo-debat,« lyder det fra Suste Bonnén.
Meningen er jo at sætte fokus på kønsrollerne og starte en samtale om det – er det ikke netop lykkedes med denne debat?
»Så er det jo overhovedet ikke lykkedes. For nu fokuserer folk kun på, at han ammer. Debatten er helt afsporet. Det ville være modigt, hvis han rent faktisk satte fokus på pædofili direkte, som da Hornsleth skrev ‘pædofili er også en form for kærlighed’. Det er modigt og skarpt, fordi Hornsleth er skarp. Han er kunstner. Men jeg synes ambitionerne i det her er lave,« lyder det fra Suste Bonnén.
Kunstneren Aske Jonatan Kreilgaard fortæller til B.T., at der har været mange forskellige fortolkninger af værket.
»Folks fortolkninger af kunst må selvfølgelig stå for deres egen regning. Og her er der jo tale om et værk, der virkelig har sat mange forskellige samtaleemner i gang. Jeg har hørt værket beskrevet som en kommentar til transpersoner såvel som faderlig omsorg, barselsorlov, maskulin sårbarhed, som et kristent og grundtvigiansk billede på omsorg og som kærligheden til sit indre barn. Og nu som en en portrættering af pædofili.«
»Det er en seksualisering af mænd og amning og en tolkning, jeg i øvrigt kun har hørt fra specifikke grupper af feminismens anden bølge og fra radikalt antifeministiske mænd,« siger han i et skriftligt svar til B.T.
Kreilgaard påpeger i øvrigt, at han er uenig i Bonnéns 'kunsttanke'.
»I dag hørte jeg Suste Bonnén beskrive kunst i Radio 24syv som udelukkende værende kunst, hvis det står på et anerkendt kunstmuseum såsom Aros. Det er hun i sin gode ret til at mene, som hun gør. Men det er en kunsttanke, jeg er meget uenig i.«
Museumsdirektør på KØN, Julie Rokkjær Birch, holder også fast i, at debatten er vigtig, da intet må være tabu, og at Suste Bonnéns kommentar er velkommen.
»Hun kalder museets medvirken foruroligende – men jeg synes faktisk, det er Bonnéns kommentar, der er foruroligende – ikke selve skulpturen,« skriver hun til B.T.
»At se pædofili i denne symbolske skulptur er for mig at se at reproducere og reducere manden som eros, som et væsen, hvor omsorg ikke findes udenom det seksuelle. Jeg synes, det er at se ned på manden, og jeg ville blive vred, hvis jeg var mand,« forklarer hun.
Museumsdirektøren påpeger desuden, at Suste Bonnéns kommentar bekræfter relevansen og pointen med, at der er behov for at nuancere synet på manderollen.
»Jo mere vi taler om køn og kønsroller, jo bedre,« lyder det fra Julie Rokkjær Birch.
