Er det krænkende at holde temaudklædninger i studiestarten som mexicanere eller indianere?
Det diskuterer vi i øjeblikket på jurastudiet, hvor jeg er i gang med speciale og har gået mange år.
Lad mig slå en ting fast. Alle studerende starter på jura, fordi de bl.a. interesserer sig for at bekæmpe diskrimination og styrke ligestilling for alle befolkningsgrupper. Det indgår i alle fag. Med god grund.
Der er for meget diskrimination i Danmark, og vi er ikke langt nok med ligestilling. Derfor synes jeg, Jacob Mchangama forsimpler debatten, når han siger, at det er en bekymrende tendens. Han mangler kasketten for dem, der kan føle sig krænket.
Jeg kan godt forstå, at administrationen har reageret på henvendelser vedrørende aktiviteter i studiestarten. Når man modtager klager, skal man handle på dem. Andet er uforsvarligt.
Herunder kan du se Jacob Mchangama opslag på Facebook
På jura går vi meget op i trivsel, da vi mener, en god studietid og trivsel hænger sammen. Der er stor mediefokus på puttefester hos gymnasierne og de studerendes velvære under studiestart.
Flere steder meldes om en række dårlige oplevelser blandt gymnasieelever og studerende. Derfor forstår jeg godt denne forsigtighedsbremse, fordi Københavns Universitet om nogen skal være dem, der går forrest for mangfoldighed, ligestilling og nultolerance for diskrimination. Det ligger i vores dna.
Jura med fag i menneskerettigheder, diskrimination og ligestilling vil være et nemt offer i en sag om udklædning i studiestart. Derfor skal vi være ekstra påpasselige.
Når det så er sagt, så glæder jeg mig over, der nu er lagt op til en dialog fremadrettet. Meningen med eksempelvis et mexicaner-tema er formentlig bare en god undskyldning for at drikke tequila og corona til sociale arrangementer, der alligevel afholdes, og øl der alligevel drikkes.
Kan vi opnå samme formål, uden det ikke potentielt kan opleves som krænkelse?
For der kan klart være noget stereotypiserende i, at vi klæder os ud som indianere eller mexicanere og antage sådan og sådan uden at have den fjerneste viden om det. I sådanne tilfælde vil udklædningen jo bero på en fordom.
Måske skal der indgå et fagligt oplæg om den gruppe, der er tema for udklædningen for at udklædningen ikke står alene.
Jeg har også noteret, at prodekanen gør opmærksom på, der ikke er udstedt et forbud og dermed udviser tillid til tutorerne, som gør et stort arbejde.
Grænserne rykker sig hurtigt disse år, og der skal findes en middelvej, hvor man både kan være kreativ, og der ikke er nogen, der føler sig krænket. Det ville være kedeligt, hvis dommer var det eneste, man kunne klæde sig ud som.
For jura er så meget mere end det. Vi er mere festlige end de paragraffer og tykke bøger, vi læser.
Men hvad bliver det næste, vil nogen spørge? Må der så heller ikke høres musik til fredagsbaren med ghetto- eller gangsterstil?
Der er jo mange sange, der er fyldt med hyldest til stoffer, og hvor der tales ned til kvinder, som ingen af os gør i hverdagen. Der er jeg helt sikker på, vi ikke er endnu. Forhåbentlig kommer vi ikke dertil. Så er Topgunn og Eminems dage nok talte. Men det må vi tage en dialog om.
For det er også sådan, at jo mere berøringsangst man bliver desto mere tilbageholdende bliver man også, når det kommer til at italesætte de problemer, der er med diskrimination og manglende ligestilling – og dermed som jurister gøre noget ved det.
