Efter at han var blevet opgivet af læger i Danmark, besluttede Bent Jensen og hans kone at hæve deres pensionsopsparing og tage til Kina for at få kræftbehandling, man ikke tilbyder herhjemme.
»Jeg havde ikke været her i dag, hvis ikke jeg havde været en tur i Kina.«
Blikket i Bent Jensens gullige øjne rummer på samme tid alvor og liv. Alvor, fordi døden har været mere end bare tæt på. Liv, fordi han nu for første gang i lang tid har et håb at hænge sin hat på.
Regningen på 248.373 kr. ligger foran os på køkkenbordet i huset i Helsingør.
Hver eneste dråbe medicin, undersøgelse eller behandling, lægerne har givet i Kina, har kostet penge for familien i Helsingør.
En familie, der foruden 54-årige Bent selv består af konen, Tine, deres to døtre på henholdsvis 27 og 30 år, to børnebørn og cockerspaniel-hunden Felix.
Det er snart et år siden, at Bent Jensen gik til sin praktiserende læge, fordi han undrede sig over sine gule øjne.
En scanning og en blodprøve slog fast, at han havde kræft i galdegangen.
Hvis kræft blokerer galdegangene, kan galde ikke løbe fra leveren til tolvfingertarmen. I stedet løber galden via blodbanen ud i kroppen. Det var derfor, Bent havde gule øjne, fordi galdefarvestoffet bilirubin havde ophobet sig i hans krop.
Kræften skulle dog ikke kun vise sig at blive en kamp mod tiden. Det blev også til en kamp mod systemet for Bent Jensen og hustruen gennem 30 år, Tine Jensen.
På Hillerød Hospital fik han lagt en såkaldt stent i galdegangen, så galden kunne passere.
Indgrebet blev dog fatalt for den 54-årige mands videre behandling. Stenten medførte bugspytkirtelbetændelse, som betød, at lægerne ikke kunne operere kræften i galdegangen. Hvis de forsøgte, ville han dø af blodforgiftning.
I et afslag fra Patienterstatningen 8. oktober 2018 kan man læse, at fejlen betegnes som en 'hændelig komplikation', der 'ikke går ud over, hvad Bent Jensen med rimelighed må tåle som led i behandlingen af sin sygdom'.
»Man er jo enormt autoritetstro, når man står i sådan et forløb. De må jo være klogere end mig, tænkte jeg. Sådan tror jeg, de fleste mennesker tænker,« siger Bent Jensen, der står uforstående over for afslaget.
Tine derimod var mere skeptisk over for den behandling, hendes mand modtog. I 1987 mistede hun en syv måneder gammel datter, der døde af kræft. Det sidder den dag i dag dybt i hende.
»Jeg blev ved med at spørge, om der ikke var andre muligheder. Det blev hele tiden afvist. 'Se på din mand – han ser jo godt ud. Han tåler kemoen fint,' sagde de. Men jeg vidste jo, hvordan han plejede at se ud. Han så ikke godt ud,« siger Tine Jensen.
Hendes mand var på det tidspunkt 21 kg lettere og havde ingen appetit. Før kræftforløbet havde han aldrig været på et sygehus.
25. august 2018, dagen før de skulle fejre deres 30-års bryllupsdag med gæster i haven i Helsingør, blev en skelsættende dato for familien.
Her lød meldingen fra sygehuset, at Bent skulle i gang med livsforlængende medicin. Hans liv stod ikke til at redde. Lægerne gav op.
»Bent var fattet, men jeg og min datter brød sammen,« husker Tine Jensen.
Festen blev gennemført. Og i stedet for at give op og acceptere dødsdommen begyndte parret og deres børn en fælles kamp mod tiden.
Svigersønnen havde via nettet fundet frem til en behandling i udlandet, såkaldt NanoKnife, der måske kunne hjælpe Bent.
NanoKnife foregår, uden at kroppen åbnes op som ved en gængs operation. I stedet fører lægerne elektroder ind i kroppen og placerer dem rundt om kræftknuden.
Derefter sender man elektriske strømstød med højspænding, af millisekunders varighed, ud imellem nålene.
»Min krop var meget øm. Det føltes, som om jeg havde fået bank i flere dage. Men samtidig er det det bedste, jeg nogensinde har gjort. For jeg har fået en chance tilbage til livet,« siger Bent Jensen, der så småt er begyndt at få appetitten tilbage.
Han og konen, Tine, hævede deres pensionsopsparing for at få råd til behandlingen i Kina.
Tine er ledig fleksjobber, og Bent er sygemeldt fra sit job som smed på en vandforsyning, så de 300.000 kr., de skulle bruge, som også dækker ophold og rejseudgifter, var mange penge for dem.
Men de er overbevist om, at de ville have fortrudt det, hvis ikke de havde taget chancen uden for Danmarks grænser.
Foruden kræften i galdegangen fandt de kinesiske læger tre kræftknuder i Bents lever, som de ligeledes har behandlet med teknikken.
I oktober i år dræbte de kræfttumorerne i hans krop.
Hospitalet i Kina – Fuda Cancer Hospital Guangzhou – behandler udelukkende kræftpatienter. Mange valfarter dertil fra udlandet grundet hospitalets ekspertise.
»Min kammerat sagde på et tidspunkt til mig: 'I Danmark er dødsstraffen afskaffet, men ikke i sundhedssystemet'. Det kan jeg jo kun give ham ret i,« siger Bent Jensen.
Han og hustruen er skuffede over det danske sundhedsvæsen – både på grund af de fejl, der blev begået, og fordi det ikke er muligt at få tilbudt behandling i udlandet, medmindre alle typer livsforlængende kemobehandlinger er afprøvet.
»Hvorfor kan man ikke prøve anden behandling, før man er næsten død? Det forstår vi ikke,« siger Bent Jensen.
Parret vil nu prøve at få tilbagebetalt de mange penge, de har brugt på behandling i Kina. Det vil dog formentlig tage måneder, måske år, at få afgjort.
Tilbage ved køkkenbordet i Helsingør sidder Bent og Tine Jensen.
De har netop været på sygehuset i Herlev og aftalt med lægen, at Bent fortsætter i kemobehandling nogle måneder endnu.
Der kan nemlig muligvis godt være kræftceller tilbage i kroppen, som behandlingen i Kina ikke har fået has på.
»Vi havde da håbet, at Bent var 100 pct. kræftfri. Men vi gav det en chance, og der er ingen tvivl om, at Bent ikke ville være her i dag, hvis ikke vi var taget til Kina. Om det er 5 eller 10 år, vi har købt os – det ved vi ikke. Men vi har valgt at se positivt på det,« siger Tine Jensen.
