Tirsdag skal der sættes kryds til kommunalvalget.
Og valgkampen i hovedstaden flyder over med boligløfter fra højre og venstre, bogstaveligt talt.
Partierne er langt fra enige om, hvad der skal løse den massive boligmangel i København.
Så hvad er den bedste løsning?
I B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid, kommer to eksperter med deres vurdering af, hvad der vil ske, hvis man kaster de forskellige partiers boligforslag ud på det københavnske boligmarked.
Enhedslisten
Under sloganet 'Et København alle har råd til' foreslår overborgmesterkandidaten Line Barfod at opføre 41.000 nye boliger frem mod 2040.
Planen er, at halvdelen skal være almene boliger, 25 procent andelsboliger og 25 procent ejerboliger.
Og den plan er analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen, skeptisk overfor.
»Det hjælper at bygge mere, men spørgsmålet er bare, om den her plan er særlig realistisk,« siger han.
Otto Brøns-Petersen stiller især spørgsmålstegn ved, om Enhedslisten selv vil understøtte de byggerier, der skal til for at nå målet på de 41.000 nye boliger.
Han peger på, at partiet tidligere har modsat sig udviklingsprojekter som Lynetteholmen, der alene kunne skabe omkring 20.000 boliger.
Samtidig advarer han mod de almene boliger, der kan give mindre bevægelse på boligmarkedet.
»Det kan godt være, at der er nogen, der kan få en billig bolig, men så har de altså også en tendens til at blive boende, også selvom deres behov ændrer sig (de tjener flere penge eksempelvis, red.). Så de almene boliger kan være med til at gøre problemet større,« siger Otto Brøns-Petersen.
SF
SF’s overborgmesterkandidat Sisse Marie Welling vil sikre flere billige boliger ved at bruge 10 milliarder kroner af kommunens formue.
Pengene skal sendes videre til By & Havn, som kommunen ejer størstedelen af.
Planen er, at selskabet skal opkøbe eksisterende ejendomme fra store ejendomsselskaber – som eksempelvis Kereby – og derefter udleje boligerne til langt lavere husleje end i dag.
Målet er at sikre op mod 10.000 billigere boliger i København.
Boligøkonom i Nordea, Lise Nytoft Bergmann, peger på, at forslaget kan være med til at omfordele boligerne i hovedstaden, men også at kun nogle få vil få glæde af en lavere husleje, mens resten af københavnerne fortsat betaler høje priser.
Derudover skaber forslaget – isoleret set – ikke flere boliger. Og det får Otto Brøns-Petersen til at råbe vakt i gevær:
»Her bliver situationen klart værre, for der kommer ikke flere boliger til - man tager bare nogle ud af det frie marked og gør dem regulerede,« siger han.
Socialdemokratiet
Overborgmesterkandidat fra Socialdemokratiet, Pernille Rosenkrantz-Theil, vil ligesom andre partier på venstrefløjen bygge flere almene boliger.
Men står det til hende må nybyg ikke overstige fem etager.
Også det får analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen, til at rynke på næsen:
»Der er ikke meget jord at bygge på i København (...), hvis man forhindrer at bygge i højden, så øger man den knaphed på jord, og så bliver det klart dyrere,« fortæller han.
Venstre
Under sloganet 'Københavnerne skal eje deres egen bolig' vil Venstre, med Jens Kristian Lütken i spidsen, øge andelen af ejerboliger i København.
For at nå målet vil partiet blandt andet gøre det muligt at indføre krav om ejerboliger i nye lokalplaner, tillade flere taglejligheder og afskaffe 95-kvadratmeter-reglen, så boliger kan bygges efter efterspørgsel.
»Noget af det er godt, og noget af det er dårligt,« lyder det fra Otto Brøns-Petersen.
I forhold til at indføre et krav om ejerboliger i nye lokalplaner, er Brøns-Petersen skeptisk, da man på den måde vil lægge en restriktion ned over det at bygge:
»Hvis man tvinger bygherrerne til at gøre noget andet end det, de allerhelst vil – som er tilfældet, hvis man indfører krav – så bliver det dyrere.«
Modsat er det ifølge både Brøns-Petersen fra CEPOS og Nytoft Bergmann fra Nordea positivt, at Venstre lægger op til at udnytte den eksisterende boligmasse mere ved at give lov til at bygge flere taglejligheder.
»Det er 'nemme' og mere klimavenlige boliger at bygge,« tilføjer Nytoft Bergmann.
De Konservative
Overborgmesterkandidat for Konservative, Jakob Næsager, fokuserer også på, at flere københavnere skal eje deres egen bolig.
Men det helt centrale i partiets forslag er, at lejere skal have mulighed for at købe deres lejebolig - også når det drejer sig om almene boliger, der befinder sig i et krydsfelt mellem offentligt og privat.
»Jeg synes, det er fint nok, at man lægger op til det, men kan man jo ikke tvinge dem, der lejer ud, til at sælge deres lejligheder,« lyder det fra Brøns-Petersen, der tilføjer:
»Så spørgsmålet er, om de i virkeligheden har redskaberne, der skal til for at opnå det her«.
Stoledans
Selvom partierne præsenterer ambitiøse planer for flere boliger i København, peger eksperterne på, at mange af forslagene har begrænsninger i praksis.
Omfordeling af eksisterende boliger, huslejeregulering og opkøb af private ejendomme kan hjælpe nogle få, men løser ikke det grundlæggende problem:
Der mangler boliger i København.
Lise Nytoft Bergmann beskriver problemet med boligmarkedet i København sådan her:
»Boligmarkedet er rødglødende i København (...) Der er 100 stole, men 300, der gerne vil sidde ned. Så det allervigtigste er, at der bliver bygget flere boliger, så der faktisk bliver flere stole at sidde på.«
Hun fortsætter: »Så kan man altid diskutere, om det skal være den ene eller den anden slags – det vil jeg lade politikerne om.«
Hør eksperternes gennemgang i mandagens afsnit af Borgerlig Tabloid i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:
