Har du nogensinde stået i en situation, hvor du har følt, at du manglede kreativitet? Måske forvilder du dig ofte ned i en hobbyforretning og går derfra med hænderne fulde af dyre poser, fordi du nu har besluttet dig for, at det er for meget med de skærme - og NU skal mor/far vise ungerne sit Clevin-gen. For timer senere at opdage, at evnerne alligevel ikke var der…

Kreativitet er en menneskelig egenskab, der afhænger af øvelse, træning og ikke mindst vedligeholdelse – helt som de fleste andre evner, vi har. Hjernen bliver ganske enkelt bedre til det, du bruger den til, og dårligere til de ting, du ikke bruger den til. Hvis ikke du har et arbejde eller fritidsinteresser, der kræver kreativ tænkning, ja så er det helt forventeligt, at det føles svært, når du endelig skal til at ’finde på noget’.

Send debatindlæg til B.T. til btdebat@bt.dk.

Man ved, at menneskers tænkning groft sagt kan puttes i to kategorier: dels konvergent tænkning, når vi bygger ovenpå eksisterende viden, og dels divergent tænkning, når vi tænker ’ud af boksen’.

Læge, debattør og forfatter Imran Rashid. Vis mere

Konvergent tænkning er vigtigt i et videnssamfund som vores, hvor mange netop lever af at kunne bruge deres viden til at beregne forudsigelige konsekvenser og handlemuligheder.

Men for at forstå, hvorfor kreativitet er uundværligt for os, er man er nødt til også at kende en anden væsentlig egenskab, der findes i vores hjerne. Nemlig det, man kalder symbolsk tænkning. Det er en af de ting, som særligt adskiller os fra dyr, og som kort handler om, at noget, som man sanser, samtidigt kan være et symbol for noget andet såsom bogstaver, lyde, emojis osv.

Symbolsk tænkning er vigtig, da den tillader os at danne os et langt dybere og mere komplekst billede af verden end det, vi kan sanse med vores fem sanser. Eksempelvis kan vi blot ved at se på andre menneskers ansigtsudtryk afkode deres følelser og derved bedre tilpasse vores egen adfærd. Eller de uendelige betydninger, som bogstaver, ord eller lyde kan dække over, og som bl.a. gør det muligt for os at forstå og formidle uendelige mængder viden til andre.

Hvis man udelukkende lever af at bearbejde eksisterende viden, så kan det svække ens evne til at tænke nyt. Man vil have svært ved at finde nye løsninger på eksisterende problemer. Eller måske overse forretningsmuligheder, når et marked ændrer sig og kunne kræve nye produkter. Eller hvis man skal anvende eksisterende viden på nye måder, men kun har været vant til at bruge dem på traditionel vis. Så hvordan kan man lære at bryde indgroede vaner og blive mere kreativ? Det er der heldigvis nogle gode bud på.

Vi er så heldige i Danmark at have noget så sjældent som en psykologiprofessor i kreativitet ved navn Lene Tanggaard, som netop har udgivet en ny bog ved navn Vanebrud. I den beskriver hun, hvordan man i hverdagen kan blive mere kreativ ved bevidst at øve sig på såkaldte vanebrud. Det kan for eksempel være, at man vænner sig til at spørge, lære, se, lege og tænke på uvante måder, fordi man derved skaber et mere nuanceret verdensbillede. I mine øjne er bogen og dens effektive og simple råd så vigtige, at alle, der har et ønske om at ændre på deres dårlige vaner, bør læse bogen.

Den absolut dårligste vane over dem alle er nemlig at vænne sig til at gøre, som man plejer – uden at kunne ændre på det, selv hvis man skal.

Der findes undersøgelser af skolebørn, der viser, at hos børn i 0. klasse er der 98%, der har divergent tænkning, mens det i 5. klasse er faldet til 30% og hos børn i 10. klasse blot er 10%, der har den kreative, fantasifulde tænkning tilbage.

Forklaringerne er sikkert mange, men noget af det kan bestemt skyldes, at vi i løbet af barndommen belønnes for at bruge det, som vi tidligere har lært på forventelige måder, hvilket selvfølgelig former vores tænkning. Det er fx de færreste matematiklærere, der belønner børn for at lave fantasifulde besvarelser eller særligt kreative måder at stave på. Noget andet, der også er med til at skabe konvergent tænkning, er regler og faste rammer, hvor der ikke levnes plads til at alternative måder at løse et problem på.