Syriens mænd, som stak af til Europa, må nu tage ansvaret på sig og vende tilbage til deres land og tage sig af deres familier og genopbygge deres land.

Mange danskere var rasende og følte sig til grin, da de i 1992 kunne se flokke af økonomisk velpolstrede palæstinensere med enorme kufferter flyve fra Kastrup direkte til Beirut. Det havde været fint nok, hvis ikke de havde returbilletter og krav på at vende triumferende tilbage til stakkels Danmark - inklusive nye ægtefæller og fjerne slægtninge.

Den 3. marts 1992 gennemtvang en magtfuld alliance af landssvigere – S, SF, R, militante venstreorienterede, DR-journalister og 600 nyttige idioter i præstekjoler – at 321 palæstinensere fik permanent ophold i Danmark, selv om de havde fået afslag på asyl.

Det skulle da fejres, og det gjorde de forfulgte stakler så ved jævnligt at rejse på ferie til det land, hvori de hævdede at være truet på livet. Faktisk befandt mange af palæstinenserne sig allerede på ferie i Libanon, da de fik jackpot på asylrouletten i naive Danmark.

Den skamplet af en lov har kostet os milliarder i form af socialhjælp, førtidspension, politi, retssager, fængselsophold, særundervisning, særbehandling på alle hylder samt volds- og dødsofre; stammekrigernes børn er i dag stolte krigere i de bevæbnede bander. De er overrepræsenterede i enhver statistik over brud på dansk lov og ret.

Det er værd at have i baghovedet i forbindelse med de 40.000 syrere, som Danmark lige nu giver husly.

For ikke nok med, at IS er nedkæmpet. Nu opfordrer Syriens regering officielt de fem millioner flygtede og udrejste syrere til at vende hjem igen. Hundredtusinder er allerede vendt tilbage fra Tyrkiet, Libanon og Jordan til Syrien i takt med, at Islamisk Stat er blevet nedkæmpet.

Og hertil kommer altså, at utallige af syrerne ikke føler sig mere truet, end at de gerne valfarter tilbage til Syrien på ferie. Titusinder af syrere har nu i et par år rejst fra Tyrkiet ind i Syrien i anledning af religiøse helligdage. Og tilbage igen. Fra lufthavnen i Sturup uden for Malmø er der fast rutefart for syriske asyl-vindere direkte til Beirut og derfra med bus ind i Syrien. Samme trafik er i gang fra Billund.

Den danske regering vil bruge 100 millioner kroner på med stikprøver at afsløre asyl-fup-turismen. Ja, det skulle da bare mangle! Enhver regering har vel pligt til at forhindre, at borgernes penge bliver formøblet i et gigantisk system af svindel og bedrag! Men det er jo egentlig slet ikke det vigtigste.

Det er som om, at regeringen lykkeligt har glemt, at syrerne jo rent faktisk skal hjem igen. Og når de nu valfarter på ferie til det land, de er flygtet fra, så tyder det altså på, at hjemsendelse er muligt.

De unge syriske mænd - som i øvrigt slet ikke var så veluddannede, som de godhjertede herhjemme ellers mente at vide, har haft held til at rejse gennem fem-seks lande for at få frem til Danmark. De bør ikke have bragt deres familier herop.

De burde være blevet og kæmpe i stedet for at efterlade kvinder og børn i lejre. Men det kan de råde bod på ved at tage et ansvar for sig selv, deres familier og deres lokale samfund. De bør rydde op i ruindyngerne, som millioner af mennesker har måttet gøre i Europa, når krigen havde hærget deres land. Og vi skal gerne hjælpe. Men dér. Og ikke her.

Derfor er det af afgørende betydning for Danmark, at vi får vedtaget det, som nogle kalder et paradigmeskift i udlændingepolitikken.

Nok skal vi hjælpe flygtninge midlertidigt i Danmark, men så snart det er muligt, skal de naturligvis vende hjem igen, for det var jo aldrig meningen, at flygtninge helt pr. automatik skulle blive til indvandrere i Danmark. Og nu er det på tide, at de tusinder af syrere i Danmark vender hjem til Syrien.