Tørken har for alvor fået fat i Danmark. Og nok er det dejligt for os i det kolde nord at mærke solen på vores kroppe. Men naturen lider.

Det landsdækkende afbrændingsforbud siger noget om alvoren: Risikoen for brand er for stor til, at vi må grille eller tænde bål de fleste steder i landet. Fordi græsset, buskene og markerne er for tørre.

For nylig medførte overophedede bremser på et godstog ikke mindre end ti naturbrande på strækningen mellem Vojens og Lunderskov, og dagen efter måtte Lillebæltsbroen lukkes midlertidigt på grund af en varm katalysator på en lastbil, der havde antændt det knastørre græs i den nærliggende afkørsel.

Hos de økologiske landmænd giver det gule, visne græs også problemer, fordi deres køer lever af friskt, grønt græs. Flere landmænd må derfor sende deres malkekøer til slagtning, fordi der ikke er mad nok til dem. Kornavlerne må også se langt efter den nødvendige regn, som prognoserne viser ikke vil falde det næste lange stykke tid.

Man kan ikke nødvendigvis tilskrive den ekstremt tørre, danske sommer klimaforandringer, selvom meteorologen Jesper Theilgaard i et meget interessant indlæg i Politiken forleden beskrev nogle generelle mønstre, der kunne pege i den retning: Nemlig mere og mere ekstremt vejr hele verden over.

Caroline Magdalene Maier Vis mere

Men uanset om der konkret er tale om klimaforandringer eller ej, er tørken et kig ind i fremtiden. For vi ved, at det netop er ekstremt vejr som tørke, oversvømmelser og orkaner, som klimaforandringerne vil medføre. Derfor giver sommerens tørke over Danmark et lille indblik i, hvad det ekstreme vejr som klimaforandringerne helt faktuelt vil medføre og konkret kan få af betydning for os mennesker. Og det indblik tror jeg, vi har brug for. Så vi kan se, hvad der sker, hvis vi ikke handler nu:

Jævnlige brande, massive bilkøer ved broerne, problemer i landbruget, dårlig høst. Til en start. På sigt forudser forskere, at ekstremt vejr vil sende flere hundrede millioner af mennesker verden over på flugt fra hus og hjem, fordi deres eksistensgrundlag bliver revet væk under dem. Hvis ikke vi får bremset klimakrisen i tide.

Så lad os nu reagere, mens vi stadig kan nå at rette op på den klimaskadelige livsstil, vi har haft alt, alt for længe. Prominente klimaeksperter som den costaricanske Christiana Figueres har regnet sig frem til, at vi har til år 2020 til at nå at ændre kurs og altså forhindre en global temperaturstigning på over to grader. Men det betyder, at vi skal have langt mere fart på den grønne omstilling, end vi har haft indtil videre. Og at vi skal tage opgaven dybt, dybt alvorligt.

Med flygtningekrisen har vi desværre set, hvor langsomme vi kan være til at reagere på en forestående krise, selvom vi ved, at den er på vej. Vi vidste allerede i 2011, da den blodige krig i Syrien brød ud, at vi EU-lande skulle finde en måde at hjælpe alle de mennesker, der blev sendt på flugt fra hus og hjem.

Og da mere end 360 mennesker døde under et skibbrud ved Lampedusa i 2013, burde vi med det samme være begyndt at finde alternativer til den ekstremt farlige flugt over Middelhavet. Men det var først i 2015, da 300 mennesker gik på den danske motorvej mod Sverige, at vi fra dansk side for alvor begyndte at diskutere, hvad vi skulle gøre i forhold til flygtningekrisen. Altså fire år efter, at krigen i Syrien brød ud.

Lad os nu ikke begå samme fejl med klimakrisen. Lad os handle, mens vi stadig kan nå at gøre en forskel. Lad os stoppe al salg af nye benzin- og dieselbiler senest i 2025 og i stedet gøre prisen på elbiler overkommelig; lad os stoppe oliejagten i Nordsøen og investere massivt i vindmøller og solceller; lad os spise mindre kød og mere grønt; lad os flyve mindre og lave mere samkørsel; lad os forbruge mindre og finde på nye former for cirkulær økonomi. Og lad os gøre det hele nu – før det er for sent.