Han havde taget min hånd, mens vi sad tæt sammen med de andre til arrangementet. Det føltes så dejligt og rigtigt. 'Vil du med ud på en café til en kop kaffe – bare os to?,' spurgte han med stor selvfølgelighed.

Jeg blev glad i hele kroppen, da jeg havde været tiltrukket af hans åbne, ekstroverte og udtryksfulde facon.

'Et øjeblik, jeg skal lige sige til min mand, at jeg kommer senere hjem.'

Min mand stod i dyb snak med min nyere veninde, der var en passioneret højskolelærer.

'Øh, har I to ikke lyst til at snakke videre? Jeg er blevet inviteret ud af ham den mørklødede smukke mand derovre.'

Min mand smilede skælmsk. Vi kiggede på hinanden et kort intenst øjeblik, og jeg kunne mærke, at det var en fin aftale for os begge.

Jeg så på min veninde. Hun var single på femte år, havde overstået en langvarig sygdom, og jeg fornemmede, at hun var åben for, at der måtte ske noget.

Mit nye maskuline bekendtskab viste sig i de kommende måneder, at være SÅ anderledes i forhold til min mand. Han elskede at diskutere, og når vi var ude, kom han let i kontakt med alle mulige mennesker. Han nød kunst, former og farver og at danse vildt og ekspressiv uden hæmninger.

Han lignede mig selv på mange måder. Det var lidt som at få sat et spejl op foran mig – også på de områder jeg var mindre stolt af. Det var pragtfuldt at kunne give den gas sammen med ham på det kreative felt. Han nød også at have fået en ligesindet, idet han i dagligdagen bestred et IT-karrierejob.

Det var en smuk udvidelse af mit kærlighedsliv, der gav mig en klarhed over, hvorfor mit lange ægteskab fungerede så godt med den store polaritet mellem min mand og jeg – vi supplerede hinanden.

Han var glad for, at jeg kom fuld af liv hjem fra mine stævnemøder og tog initiativ til nye oplevelser mellem os. Han havde selv rigtig travlt med sit firma og hverken ville eller kunne tage på sådanne ture.

Men det der med, at min nye ven tjente ret gode penge, var svært at sluge for ham. Men som han sagde: 'Det kan faktisk opildne mig til at gøre mig endnu mere umage med at få min passion gjort til en sund forretning.'

Han nød selv at have mødt en mere rolig, blid kvinde, der værdsatte hans mere sindige og introverte væsen på en anden måde end mig. For eksempel kunne de have lange intellektuelle, historiske snakke, som han ikke kunne få med mig. Og de kunne have stille fordybende stunder i naturen – et sted jeg slet ikke var her i det første år i vores åbne ægteskab.

Jeg var tryg i, at det var min søde veninde, der fik ny glød i kinderne ved at kende min mand. Han var så kendt for mig, men hun så ham med nye øjne - han var sgu da vist også ret flot, klog og dejlig.

Han blev mindre en selvfølge for mig her på 22. år. Det vigtigste for mig var, at hun og jeg havde tæt kontakt, så jeg ikke følte mig udelukket, som var en følelse, der let kunne blive vækket i mig på grund af oplevelser i min barndom.

Vi var grønne og nye i at være seksuelt sammen med andre end hinanden.

Da jeg mødte min ven, lå han i separation efter 24 år med sin kone – han håbede så inderligt på, at de kunne få det til at fungere igen – det var hende der ville skilles. Han havde aldrig været hende utro. Hun vidste, vi sås. Vi følte os alle som teenagere, der igen var på famlende opdagelse i kroppens nydelsesfulde land.

Jeg oplever mit kærlighedsliv som en strålende regnbue i alle spektrets farver. Jeg deler og lever de violette, blå, turkise og grønne toner med min mand og de gule, orange og røde med andre.

Intet menneske kan dække hele spektret. Og hvorfor skulle vi dog kun opleve en begrænset del af spektret i kærlighedslivet?

Men det kræver mod. Mod til åbenhed og ærlighed. Ellers glem det!