Hvorfor skriver du om dit kærlighedsliv offentligt? Hvordan tør du være så åben og ærlig? Hvad siger dine børn til det?

Ja, hvad gør, at jeg - som moden kvinde med en lang, spændende karriere som professionel kunstnerinde bag mig lever i et langt, godt og stærkt ægteskab og har to velfungerende næsten voksne børn - vælger at stå frem og skrive dybe, hudløse og bundærlige historier fra mit personlige liv? Jeg får ingen gejstelig hyre, jeg får en del grimme kommentarer via avisens facebook-side, og jeg får stor uforståenhed fra noget af min familie …

For 35-40 år siden valgte modige homoseksuelle at stå frem og kæmpe for frihed og lighed for deres biologiske natur. Hvis ingen havde gjort det, ville mange stadig tro, det var unaturligt og forkert, og undertrykkelsen ville fortsætte. På nærmeste hold har jeg mærket, hvad der sker af fatale og triste ting, når homoseksualiteten ikke accepteres blandt ens nærmeste, i landsbyen og samfundet i det hele taget.

Jeg skriver om mit liv som polyamorøs og mit åbne forhold med min mand, fordi jeg mærker, at det er en af vejene til mere fred, kærlighed, accept og glæde i verden: At vi åbner og viser vores hjerter for hinanden, fortæller om vores usikkerhed, længsler, drømme, angst og passioner uden skyld og skam.

Hvordan kan mere kærlighed være forkert? Jeg dømmer ingen for, hvordan de lever, vi har alle vores frie valg, men jeg vil gerne være med til at vise, at det monogame parforhold og ægteskab er én ud af mange måder at leve sit kærlighedsliv på. Historien og andre kulturer viser, at kærlighedslivet er mangfoldigt og smukt i sin al sin forskellighed og at polyamorøsitet ikke er 'unormalt'.

Jeg skriver, fordi jeg vil bidrage til, at åbenhed og ærlighed er det, der bærer verden. Er det ikke det, vi vil lære vores børn? Men når de bliver voksne, skal de lyve og skjule deres hjerters og krops længsler. Vores seksualitet og vores kærlighed til andre kan kun blive større af at blive delt – nej ikke i flæng, nej ikke med hvem som helst. At leve polyamorøst er en måde at være i verden på, hvor kulturen og vores opvæksts prægning ikke dikterer, hvordan vi lever vores kærlighedsliv – vi tillader at lytte til vores indre stemme, så vi lever indefra og ud og ikke udefra og ind.

Mine børn var lidt spændte i starten på reaktionerne fra omverdenen, men de har faktisk valgt at lade sig interviewe. Vores søn på 19 år synes, det er helt ok og kunne måske tænke sig at leve i et åbent forhold som voksen. Vores datter på 22 år og hendes veninder synes, det er cool, at vi tør stå frem og være åbne og ærlige. De praktisere det ikke selv, men kunne godt blive inspireret på sigt. Som de siger: »Vi har opdaget, at livet er fuld af muligheder – det er kun os selv, der sætter begrænsningerne.«

Birgitte Gyrd, kærlighedscoach Vis mere

Jeg oplever, at jeg får enorm respekt fra de mest uventede sider. Folk kan finde på at stoppe mig på gaden i vores lille provinsby og sige: »Godt gået – hvor er du modig.«

Jeg har også modtaget mails fra folk, der fortæller, at de altid har følt sig alene eller forkerte, men ved at læse mine blogs og interviews har de opdaget, at de er helt normale og jo blot er flerelskende. Det gør mig glad - at det er det hele værd.

Jeg har gennem mit liv ofte været bange for, hvad mor, søster, svigermor, naboer, kunder, klienter og bekendte sagde om de ting, jeg gjorde som kunstner eller kvinde. Men jeg har erkendt, at jeg vil leve MIT liv og ikke lade min egen eller andres angst styre.

For jeg mærker, at det, vi allesammen dybest set er bange for, er at dø alene og ikke være blevet elsket. Så derfor vil jeg ønske jer alle god weekend: Elsk mere – elsk flere.

Send debatindlæg til B.T. til btdebat@bt.dk