Tillykke med studenterhuen. Sådan en ejer jeg ikke, for gymnasiet og jeg blev efter et års utilfredsstilende samarbejde enige om at gå hvert til sit. Så arbejdede jeg på en tankstation. Kørte taxa i København. Var kontorelev i politiet. Og en tur i militæret. Jeg lavede alverdens ting og sager.

Jeg havde det sjovt. Men jeg så også stolte kammerater putte huen på hovedet, og jeg kunne ikke lade være med at tænke: Hva’ fan’ skal der blive af dig, Martin?

Skriv debatindlæg til B.T. til btdebat@bt.dk.

Mit svar til mig var, at jeg skulle glemme min fars forventninger om en akademikersøn og ikke bruge energi på, at mine kammerater kunne blive alt muligt fornemt. Jeg skulle lave noget, der gjorde mig glad og gav værdi til andre.

For mit liv og min lykke tager udgangspunkt i mig.

Vis mere

En af de ting, der interesserede mig, var at rode med min computer. Så jeg kopierede og solgte computerspil – producenten havde selvfølgelig givet mig lov. Det havde jeg succes med.

Med den succes i bagagen lånte jeg lidt penge af mine forældre og åbnede en lille butik. Og så gik det slag i slag. Sammen med kammerater startede jeg Danmarks første kommercielle internetudbyder, Cybernet, og siden hoppede jeg ud i iværksættereventyr med Jubii, SPAMfighter, Amino, Ageras og senest Dinero.

Hvis jeg havde sparket røv tre år i gymnasiet, så havde jeg nok aldrig kastet mig over iværksætteri, og jeg havde levet et mere kedeligt liv, hvor jeg havde gjort det, som forældre, venner og samfundet forventede – og ikke det, jeg havde lyst til.

Jeg lod mit liv og min lykke tage udgangspunkt i mig. Ligesom dit liv og din lykke skal tage udgangspunkt i dig – og kun dig.

Lad være med at blive stresset, hvis du ikke har en knivskarp plan for, hvad der gør dig lykkelig. Det ved du sikkert først, når du bliver 30-35 år. Og dine venner har heller ikke planen. Allerhøjest ligner de nogen, der har den.

Du definerer selv din lykke. For nogen er lykken guld og grønne skove. For andre er det at være gode forældre. Eller at rejse, have gode venner, spandevis af penge eller en fed karriere.

Uanset hvad så lad være med at gøre noget, bare fordi familie, venner og samfundet prædiker, at du bør gøre det. Mærk efter, hvad der føles rigtigt i maven. De sidste 10+ år har jeg holdt et hav af jobsamtaler og aldrig set et eneste eksamensbevis eller en karakter. Jeg kigger på den praktiske erfaring, indstilling, og om de brænder for jobbet.

I en tid, hvor vi har flere 12-taller per elev, end vi har regnvejrsdage på et år, bliver erfaring, personlighed og indstilling stadig vigtigere i jobjagten.

Verden går altså ikke under, hvis du ikke får dit 12-tal. Eller hvis du slet ikke når igennem gymnasiet. Verden er meget større, og lykken er meget andet.

Selvfølgelig må du gerne ærgre dig, hvis dine karakterer forhindrer dig i at komme ind på din drømmeuddannelse. Men din lykke er ikke begrænset til eller afhængig af tre år på gymnasiet, fem år på universitetet eller møgkarakterer.

Lykken er forskellig fra dig til mig. For mig er lykken de dage, hvor jeg gør en positiv forskel for andre mennesker. Hvor jeg udvikler mig. Hvor jeg er sammen med gode mennesker. Lykken er de dage, hvor jeg lever livet.

Tillykke med eksamensbeviset. Lov dig selv aldrig nogensinde at bruge det til noget, der ikke gør dig lykkelig – uanset hvad andre mener.

Og husk, du har kun et liv, og der er ingen præmie for at gøre, som andre mennesker mener og siger. Så gør det, der gør dig glad, og husk at målet ikke er enden på livet, men vejen dertil.