Mit navn er Kasper. Jeg har været hjemløs i store perioder af mit liv.

Jeg er nu blevet endnu mere udsat. I sidste uge blev to af mine kammerater smidt ud af Københavns Kommune, blot fordi de lå og sov på gaden. De har sovet på gaden, fordi herbergerne er fyldt op. De blev ramt af politikernes diskriminerende zoneforbud, som i dag gør hjemløse kriminelle.

Det er ikke let at være socialt udsat i dagens Danmark. Og det er skide dyrt at være fattig. Og i Danmark er det juridisk umuligt at være hjemløs og under 18 år.

Det ved jeg alt om - jeg har selv prøvet det. Ved sidste optælling i 2017 blev der talt 6.635 hjemløse. Og tallet er med al sandsynlighed endnu højere i dag.

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. Sådan lyder det i hvert fald i artikel 1 i FNs Menneskerettighedserklæring.

Kan man så give folk et zoneforbud og sparke dem ud af kommunen, fordi de er hjemløse og sover på gaden?

Jeg tænker, der må være utallige veje og måder, man kan forme sit liv på. Vi er selv ansvarlige for vores egen lykke. Men det må være os alle sammen som samfund, som har ansvaret for, at vi kan blive lykkelige, uden at vi træder hinanden over tæerne i jagten på lykken.

Stigmatiseringen af folk, som er lidt anderledes, er gået for vidt. Det er ikke os allesammen, der vokser op på en villavej med duften af roser og syrener om sommeren og lavendler i sensommeren og med mor og far i ryggen og et trygt bagland.

Kasper Hedegreen Vis mere

Ja, hvis man vokser op i et udsat kvarter imellem vold, stoffer og svigt, kan det være svært at forstå, at man er lige så meget værd som alle andre.

Problemet er, at vi har bygget et samfund op, der udelukkende definerer os på vores præstationer og vores motivation til at skulle være bedre end normen. Det er grunden til, at nogle defineres som journalister, andre som politikere. Og at nogle stigmatiseres som hjemløse.

Men det er ikke hjemløsheden, der definerer folk. Et menneske er så meget mere end dets præstationer.

Det definerer mig, når jeg kan tage min guitar på ryggen, gå ud på motorvejen og blaffe sydpå; spille på gader og stræder og møde nye mennesker. Jeg kan bruge min kreativitet til at skabe noget, der er større end mig selv.

Jeg har lavet en video sammen med Hus Forbi med min sang, som hedder 'I’ve got no (home)'. Den handler om følelsen af at have noget, der føles hjemligt, trygt og sikkert. Nogen, du holder af. Det behøver ikke nødvendigvis at være noget med fire vægge og et toilet.

Hvis jeg til gengæld vil melde mig ind i den etablerede samfund, vil jeg være nødt til at sætte min musik på hylden. Det, der essentielt gør mig glad og produktiv.

Så skal jeg leve et liv med hænderne på skranken i jobcentret og det pres og den stress, det medfører?

Vi burde stoppe med at skabe forbud, udvise, diskriminere. Vi bør i stedet støtte og bakke hinanden op. Hvorfor er frihed pludselig ikke en menneskeret?

Kasper Hedegreen Vis mere