Tre børn er efterhånden ved at blive normen i visse velstående kredse omkring København, Nordsjælland og de større byer. Man vil både gerne have en Elvira, en Storm og en lille Philipha-Maria.

Men helt ærligt – hvorfor får I så mange? Det vender jeg tilbage til. Først vil jeg lige introducere jer for et udbredt fransk udtryk.

Jeg mødte engang en fransk kvinde, som brugte udtrykket 'hun har en paraply oppe i numsen'.

Det er åbenbart et meget udbredt udtryk i Frankrig, men jeg var ét stort spørgsmålstegn. Patricia, som hun hed, forklarede mig, at man skulle forestille sig en person, der formede læberne som en lille rund, rynket mund – altså det ansigtsudtryk, der ville komme, hvis man fik stukket en paraply op i enden.

Lidt smerte, lidt bekymret, bare sådan generelt utilpas og ondt i livet og måske lidt for optaget af, om andre eller en selv opfører sig korrekt.

Det har jeg tænkt på siden, når jeg ser – især kvinder – stadse rundt i livet i konstant pres over at skulle nå at hente de tre børn klokken 15.30 i institutionen for at nå hjem og lave et godt og nærende aftensmåltid fra bunden.

Der skal også lige vaskes tre maskiner tøj, man skal jo være tynd, så der skal i hvert fald være plads til to-tre gange i fitnesscentret om ugen. Og der skal helst også bages boller i weekenden, og hey, karrieren skal der også være plads til, så arbejdet fylder så meget, at det nærmest bliver din identitet, når du er ude til sociale sammenkomster og skal fortælle om det virkeligt meningsfulde og personligt udviklende job, du har.

Og nej, du har droppet at have fjernsyn, for det er fordummende, du vil hellere bruge tid på yoga og meditation og på at læse bøger, selvfølgelig! Oh my god! Slap dog af, se noget tv, drik noget vin, dans og nyd livet lidt....

Livet handler om at prioritere – du kan ikke gøre det hele, kvinde. Én ting kan jeg til tider være lidt misundelig på mændene over. De har lært at springe lidt over, hvor gærdet er lavest. Ja, måske spiller børnene lidt for meget iPad indimellem, og måske bliver der købt pizza i den lokale pizzabar lidt for ofte – og hvad så???

På arbejdet tager vi kvinder os også ofte af de meget kedelige opgaver, som vi ikke får nogen som helst kredit for, fordi en eller anden mandlig kollega stillede sig bagest i lokalet, da opgaverne skulle uddeles, og du så som den overansvarlige kvinde, du er, selvfølgelig tager møgopgaven.

Det her er ikke en kritik af mænd – tværtimod, det er en opfordring til kvinderne om at stille sig bagest i lokalet bare indimellem, når der skal findes et medlem til det dybt ophidsende APV-udvalg, som ingen af mændene – forståeligt – gider at sidde i.

Og så kommer vi til noget, hvor de fleste ser måbende på mig, når jeg siger, for det må man ikke sige – især ikke som kvinde – 'men hvorfor får I alle de børn'? Tre børn er nærmest blevet normen i mine kredse, og jeg har sådan set ikke noget imod børn (har selv en dejlig søn på otte), men hvorfor tre? Og hvorfor spytte tre børn ud, når du samtidig vil have en topkarriere, lave mad fra bunden og gå til yoga – og dette opråb gælder faktisk ikke kun kvinder, men i lige så høj grad mændene.

Rigtig mange gifte par, jeg kender, kigger misundeligt på mig, når jeg nærmer mig slutningen af ugen med min søn i min velfungerende 7/7-deleordning. For ih, hvor kunne de godt bruge lidt tid for sig selv. Mine alene-uger bruger jeg på at lade op, gå ud og spise med mine venner – og måske se 'Paradise Hotel' i fjernsynet – altså på at slappe af og nyde mit liv. En rejse i ny og næ og måske også et par byture.

Jeg har ikke behov for at fylde det med alt muligt, der lyder godt til et middagsselskab. Og ja, så har jeg et virkeligt fedt og udfordrende job, som jeg elsker.

Og jeg anbefaler sådan set ikke nogen at blive skilt, men måske skulle alle i de her hamsterhjul overveje at prioritere lidt – skære nogle ting fra, fokusere på det, der gør dig glad, for for hvis skyld gør du egentlig alle de her ting, hvis du konstant render rundt og er stresset.

Køb takeaway fire gange om ugen (7-Eleven har udmærkede salater, pøsehorn og hotdog til både voksne og børn). Det behøver ikke være dyr thaimad, man kan også spise rugbrødsmadder eller havregryn. Drik noget mere vin, gå ud og dans – og nej, du SKAL ikke have en hobby. Stop måske ved barn nummer et eller barn nummer to, eller drop jobbet, hvor du skal arbejde 60 timer om ugen, hvis du så vælger de tre børn (gælder også for mænd!).

Og frem for alt – nyd dit liv, der er ikke nogen, der gør det for dig, og så hiv den paraply ud af enden – og bare grin og tag lidt pis på det hele – alt behøver ikke at være så alvorligt.