Socialdemokratiet har tidligere kaldt en screening for antidemokratiske holdninger »afgørende«. Nu konfronterer Joachim B. Olsen partiet, der har lavet en kovending og sagt ja til at give 2055 udlændinge statsborgerskab - uden en screening.
»Det er regulært løftebrud.«
Sådan lyder det fra B.T.s debatredaktør og vært, Joachim B. Olsen, i tirsdagens afsnit af podcasten Borgerlig Tabloid.
Her reagerer han på, at Socialdemokratiet i mandags foretog en ‘kæmpe kovending’ på statsborgerskabsområdet, da de valgte at imødekomme de øvrige regeringspartiers ønske om at fremsætte et lovforslag, der giver 2055 udlændinge et dansk statsborgerskab.
2055 udlændinge, der har levet op til kravene til statsborgerskab, men som siden folketingsvalget har måttet vente på at få deres sag færdigbehandlet.
Løftebruddet – ifølge Joachim B. Olsen – består i, at Socialdemokratiet flere gange har givet klart udtryk for, at der ikke skal tildeles flere statsborgerskaber, før den meget omdiskuterede screeningsmodel er på plads.
En model, der skal screene ansøgere for antidemokratiske holdninger, såsom at gå ind for sharia eller sympatisere med terror.
Til DR har Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Katrine Evelyn Jensen, sågar udtalt, at »det er rigtig afgørende, at vi får kigget på den her screeningsmodel, før vi giver flere statsborgerskaber«.
I tirsdagens afsnit af B.T.s debatpodcast konfronterer Joachim B. Olsen derfor partiets udlændinge- og integrationsordfører, Thomas Skriver Jensen.
Hvorfor er det ikke længere afgørende, at screeningen bliver indført, inden I giver flere statsborgerskaber ud?
»Der er en tidshorisont på at få en screeningsmodel, som fungerer i praksis, og det ville betyde, at de mennesker, som havde fået at vide, at de ville få statsborgerskab, de ville skulle vente i årevis,« svarer Thomas Skriver og fortsætter:
»Det er jo ikke en menneskeret at få et statsborgerskab, men jeg synes alligevel, at det er et perspektiv, man godt kan have med, og jeg kan godt leve med, at de mennesker får deres statsborgerskab, hvis vi så til gengæld får en screeningsmodel.«
I kaldte det selv for afgørende, at de også blev screenet. Så jeg spørger lige igen: Hvorfor er det ikke længere afgørende, at den her gruppe bliver screenet?
»For mig er det ikke afgørende. Udover at de her mennesker bliver gennemlyst to gange, hvor alle andre er blevet gennemlyst én gang, så er der ikke noget anderledes i den måde, som vi uddeler de her statsborgerskaber på – i forhold til hvordan man har gjort det i rigtig mange år,« forklarer han.
Her refererer Thomas Skriver til, at det er blevet besluttet, at de 2055 personers sager skal gennemgås igen, før Folketinget behandler lovforslaget.
Men pointen er, at I nu gør det samme, som man altid har gjort. I giver nu statsborgerskab efter nogle regler, som I selv ikke mener er tilstrækkelige. Er det ikke bare et ja?
»Jamen, det er ikke bare ja, for der er nuancer i denne her debat,« lyder det fra Skriver, der gentager behovet for en screeningsmodel for fremtidige ansøgere.
»Vi skal have lavet en screeningsmodel - forhåbentlig sammen med nogle blå partier, og så bliver det jo interessant, om de blå partier, som har snakket rigtig meget – i særdeleshed Dansk Folkeparti – også er villige til at sætte sig ind til et forhandlingsbord og ændre noget,«
Ifølge en aktindsigt, som DR har fået, fremgår det, at 696 af personerne, der har ansøgt om statsborgerskab, kommer fra MENAPT-lande, der blandt andet indebærer Mellemøsten og Nordafrika.
Hør hele debatten herunder, på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Du kan også se hele afsnittet som vodcast på B.T.s YouTube-kanal.
