Må vi ikke godt få fri nu..?

Alle, der har gået i skole, har formentlig stillet deres lærer det spørgsmål mere end en enkelt gang. I en alder af 50 stiller jeg det stadig. Til lærere, skole og politikere…

Søndag eftermiddag kom mine fire yngste hjem efter tre ugers ferie sammen med deres far.

Det var et glædeligt gensyn efter en lang og dejlig sommer. Men det var også en glæde blandet med en vis portion vemod, fordi det samtidig var et tegn på, at nu går sommeren definitivt på hæld. Og nu starter det hele igen. Hverdagen. Hverdagen, som jeg elsker på trods af daglige madpakker, stress, klokkestreng, ulvetime, fritidsinteresser og ikke mindst forældreintra. Sidstnævnte hører så ikke under ’elsker’-kategorien.

Men med børnenes hjemkomst og skolestart starter det også igen – intra. Men måske var det aldrig rigtig stoppet, selv om det havde været ferie. Måske var det bare mig, der havde udvist civil ulydighed og nægtet, fordi det var, ja, ferie.

For da jeg logger på første gang efter feriestart, står der en fremhævet besked oppe i højre hjørne: ’Du har 20 ulæste beskeder’. 20?! 20!!??

Joeh, jeg har fire børn i folkeskolen og indrømmer gerne, at jeg ikke er den flittigste ’intra-bruger’, da jeg så vidt muligt forsøger at begrænse mit tjek af forældreintra til en gang max to om ugen, simpelthen for at det ikke skal tage for meget af min tid. Men alligevel. 20?

Charlotte Højlund, 50 år, journalist og blogger. Vis mere

Jeg er ret sikker på, at jeg havde sørget for at gøre ’rent bord’ inden ferien, så hvordan pokker får jeg 20 beskeder i løbet af en sommerferie?

Selv om jeg har haft ferie, har jeg tjekket e-mail dagligt, og da jeg har klikket af i boksen ’email notifikationer’ på forældreintra, har jeg godt set, at der er kommet diverse opdateringer fra den kant, som fluks er blevet markeret og smidt direkte i papirkurven, fordi det var ferie. For børnene. Og for mig. Skoleferie. Og da den startede, ferien, og disse notifikationer troligt blev ved med at dukke op i min mailboks, tog jeg et aktivt valg om ikke at læse dem, så længe vi havde ferie.

Ligesom jeg ikke vil forholde mig til arbejde, når jeg har ferie, vil jeg heller ikke forholde mig til børnenes skole.

Et par uger inde i ferien dukkede de stadig op. Og jeg nægtede stadig. Men jeg undrede mig også. For hvad kan være så vigtigt, at skole, lærere eller pædagoger synes, det er noget, jeg absolut skal forholde mig til mere end fire uger før skolestart?

Men min undren blev ikke så stor, at jeg opgav min civile ulydighed og tjekkede. Jeg holdt fast. Holdt fast i, at nu havde vi ferie – børn som voksne.

Men det andet, der undrede mig, var, hvorfor de ikke havde ferie. Skolen, lærerne, pædagogerne. Fair nok med aktivitetsplaner fra sfo’en til de forældre, der havde børn her, indtil de selv havde ferie, men ellers kunne jeg ikke se, hvad der skulle være så vigtigt, at jeg absolut måtte droppe min feriebeslutning og tjekke.

Søndag eftermiddag måtte jeg så endelig kaste håndklædet i ringen og erkende, at nu var ferien slut. Børnene var hjemme, og der skulle findes tasker frem, laves madpakker og tjekkes intra. Som minimum var jeg jo nødt til at vide, hvornår de skulle troppe op på skolen første skoledag, om de skulle have noget særligt med, og hvornår de havde idræt.

Til min (ikke så) store overraskelse var der faktisk ikke noget særligt at læse på intra. En køleskabs-, aktivitets- og feriekalender for skoleåret 18/19, en invitation til fest i sfo’en i august, en hilsen fra en ny lærer, en luseorientering og så videre.

Men hånden på hjertet, hvor meget af det her var så vigtigt, at jeg havde behøvet at afbryde min ferie for at læse det? Absolut intet! Søndag, dagen før første skoledag, var ganske tids nok. Der var intet, jeg ikke kunne nå at få styr på, inden mine fire ’små’ skulle i skole igen.

Så nu spørger jeg igen lærere, skole, politikere: ’Må vi ikke godt holde fri nu? Og holde ferie med vores børn, når vi nu har, ja, ferie med vores børn?’

Følg Charlotte på Instagram: charlottehojlund