Vi står over for et nyt uhyre vanskeligt dilemma, hvor der ikke findes et klart svar.

Kampen mod covid-19 føles som to skridt frem og et tilbage. Den overvældende succes med udrulningen i Israel og Storbritannien giver begrundet håb om en fremtid uden masker og gensidig frygt for hinanden. Men pandemien fortsætter med at overraske og udfordre i en uhyggelig duel om, hvem der er bedst til at tilpasse sig – mennesket eller virus?

Canada blev denne uge det første land i verden til at nødgodkende brugen af vacciner på børn og unge fra 12 år og op. Delstaten Alberta er meget hårdt ramt af covid-19, og myndighederne kan konstatere an alarmerende spredning blandt de yngste. Fra på mandag påbegynder canadierne udrulningen af vacciner til børn.

Canada bliver ikke det sidste land, der tager vacciner i brug på børn. Amerikanske sundhedseksperter har ladet forstå, at de forventer alle elever vaccineret, før de begynder i skole igen til september.

En 16 årig pige modtager Pfizer-vaccinen i Pensylvania i USA. I canada vaccinerer de nu til 12 års alderen.
En 16 årig pige modtager Pfizer-vaccinen i Pensylvania i USA. I canada vaccinerer de nu til 12 års alderen. Foto: HANNAH BEIER
Vis mere

Men vaccination af børn er ikke altid så ligetil. På anekdoteplanet er der talrige beretninger om udvikling af autisme efter børnevaccinationer, og da man for nogle år siden vaccinerede børn mod svineinfluenza, udviklede flere tilsyneladende narkolepsi.

»Børn er ikke små voksne. Deres kroppes immunsystemer udvikler sig, mens de vokser, og meget forskelligt. Dette bliver vi nødt til at inkorporere i vores udvikling af coronavacciner til børn,« siger Inci Yildirim, børnelæge med speciale i infektionssygdomme ved Yale University, til Financial Times.

Selvsamme børnelæge forudser, at der bliver behov for at vaccinere vores børn, hvis vi for alvor skal have kontrol med pandemien. Det samme gør Storbritanniens tidligere vaccinechef David Salisbury, der denne uge over for B.T. understregede nødvendigheden af et globalt børnevaccinationsprogram.

Det virkelig vaskelige dilemma lige nu er, at sandsynligheden for, at børn udvikler livsfarlig sygdom, er uhyre lille. I Storbritannien er mindst 130.000 døde som følge af covid-19, men kun 37 af dem er under 20 år.

Børnevacciner er i dette tilfælde altså i overvældende grad et samfundshensyn, fordi børnene stadig kan blive smittet og smitte videre. Det sker allerede rundt om i verden.

En 16 årig dreng med autisme bliver vaccineret i USA.  
En 16 årig dreng med autisme bliver vaccineret i USA.   Foto: HANNAH BEIER
Vis mere

Covid-19 har udviklet sig til en sygdom, der allermest rammer verdens fattigste. Katastrofen i Indien, hvor folk i tusindvis dør på gaden og foran hospitalerne, viser, hvilken vej pandemien breder sig.

Smittebomben fra Indien har nu også ramt nabolandet Nepal, og eksperter forventer, at vi om få måneder vil se udbredt smitte i verdens mest overbefolkede og uudviklede områder. Mellem- og Sydamerika er allerede hårdt ramt, Afrika frygtes at blive næste stop på Covids hærgen verden over.

I Afrika er problemet med børn og unge ekstra tydeligt. Gennemsnitsalderen i Afrika er 18 år (i Europa, er den 42). Det betyder, at de mutationer, der uvægerligt vil forekomme blandt Afrikas 1.3 milliarder beboere, vil udvikles blandt de yngste.

Det er desværre forventeligt, at det vil medføre varianter, der er langt farligere for børn, end covid-19 er i dag. Og som en amerikansk ekspert fortalte B.T. sidste uge, så er sandsynligheden for, at vi på sigt kan holde smitsomme varianter ude af Europa, lig nul.

Det bedste våben mod fremtidens covid-19-varianter er ubetinget vacciner, og det skal vi have med i baghovedet, når danske børneforældre om formodentlig ikke så længe skal til at overveje, hvorvidt børnene skal vaccineres.

Pfizers vaccine er nu Godkendt i canada til børn over 12 år. 
Pfizers vaccine er nu Godkendt i canada til børn over 12 år.  Foto: CARLOS OSORIO
Vis mere

Jeg har fuld forståelse for de forbehold, mange familier i danske hjem vil sidde med, når vi kommer dertil. Men alt tyder på, at de vacciner, der vil blive taget i brug til børn, også beskytter mod de nu eksisterende varianter, og de samtidig er udviklet til også at beskytte mod dem, der kommer.

Børnevacciner er altså et samfundshensyn, men bliver på sigt også en vigtig beskyttelse af ens egne børn. At overbevise bekymrede forældre om, at det forholder sig sådan, er dog langtfra ligetil.

Hvis man skal tro de internationale eksperter, så afhænger resultatet af vores febrilske kamp mod pandemien af, hvor effektivt vi får vaccineret også de yngste. Jeg kan godt have min frygt for, at det bliver vanskeligt at overbevise forældre nok – både i Danmark og rundt om i verden. Det er bydende nødvendigt, at vi får taget debatten så hurtigt som muligt.