Liverpool fik denne uge frataget byens Unesco Verdensarv-status for sit havneområde, som man fik tildelt i 2004.

For lige at cementere hvor voldsomt det er for byen, så er det kun sket to gange før, at et sted, der er blevet udnævnt til et stykke verdensarv, siden har fået taget denne status fra sig.

Det er naturligvis synd for Liverpool, der i årtier har kæmpet med høj arbejdsløshed og en nedslidt bykerne. Unescos udnævnelse tilbage i 2004 blev modtaget med jubel og var med til at sætte gang i en boom-periode, der særligt efter 2010 har set Liverpool byde Londons fordomme om det fortabte Nordengland trods.

Liverpool er næsten uigenkendelig i forhold til, hvordan den så ud i 1990erne. Dengang var der træplader for vinduerne i mange huse, og hele bydele virkede trøstesløse. I dag tror man på fremtiden i byen ved Mersey-floden, og især de gamle bydele, som byplanlæggerne ikke nåede at få revet ned, er ved at blive renoveret og er nu blandt de mest eftertragtede.

Liverpools ikoniske havnefront er blevet udbygget med mange nye bygninger
Liverpools ikoniske havnefront er blevet udbygget med mange nye bygninger Foto: JASON CAIRNDUFF
Vis mere

Desværre er den havn, der fik Unesco til at falde bagover i betagelse, også blevet uigenkendelig. Dengang skrev Unesco: »Liverpool er et enestående eksempel på en verdensomspændende handelshavn, som repræsenterer en tidlig udviklingsfase i den global handel og de kulturelle bånd til hele det britiske imperium.«

Men i stedet for at sætte de gamle, unikke havnefaciliteter i stand og gøre dem beboelige, som man med held har gjort i andre historiske havnebyer, så fik driftige udviklere lov at bygge, og det gik stærkt.

Ned røg de gamle pakhuse og fabrikker, og i stedet opførte man kilometervis af luksuslejligheder og kontorer i glas, stål og beton. De var populære blandt rige fodboldspillere og andre velhavere, og både entreprenørerne og bystyret lavede mange penge på denne måde.

Bramley Moore Dock skal rives ned og erstattes af et nyt stadion til Everton FC  langs med Merseyfloden
Bramley Moore Dock skal rives ned og erstattes af et nyt stadion til Everton FC  langs med Merseyfloden Foto: PAUL ELLIS
Vis mere

Den driftige og sidenhen korruptionsanklagede borgmester Joe Anderson var nærmest besat af tanken om at udvikle havnen, og det kunne ikke gå hurtigt nok.

I den historiske afgørelse, der fratager Liverpool sin status på linje med Taj Mahal, den store mur i Kina og Kronborg, skrev Unesco: »Byudviklingen de seneste årtier har medført et alvorligt og irreversibelt tab.«

Liverpool smed babyen ud med badevandet, og byudviklingen er stadig i gang. Liverpools bystyre forstår stadig ikke, hvad det er, Unesco ikke kan lide.

Det er ellers ikke så svært at forstå. Det er indlysende, at har man noget uerstatteligt, så skal man naturligvis passe ekstra godt på det. Desværre er Liverpool ikke et enestående eksempel.

UNESCO er skuffet over udviklæingeni  Liverpool
UNESCO er skuffet over udviklæingeni  Liverpool Foto: PAUL ELLIS
Vis mere

Kig bare på Københavns Havn, hvor hele det smukke indre havneområde ud mod Sluseholmen er blevet nyudviklet af private investorer, der har tjent meget store beløb på at købe de gamle industrigrunde af Københavns Kommune (By & Havn) og har fået stort set frie hænder til at bygge nye, dyre boliger af tvivlsom kvalitet.

Æstetisk er langt de fleste af de tusindvis af boliger, der er blevet opført langs med havnekanten, af en så ringe karakter, at de vel nærmest kan gå under betegnelsen øjebæer. Det er vidunderligt, at havnen er blevet ren og brugbar, og det er også fint at opføre nye boliger, men det burde være et ufravigeligt krav, at disse skulle have et samspil med historien.

Grunden til, at man ikke lod mere af fortiden stå tilbage, var, at der var flere penge i at bygge nyt. By & Havns hovedformål er at genere penge, ikke at passe på kulturarven.

I København bygges der også kurtigt, og ikke altid lige pænt. Her er det nye ejerlejligheder på teglholmen
I København bygges der også kurtigt, og ikke altid lige pænt. Her er det nye ejerlejligheder på teglholmen Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Resultatet af 15-20 års nybyggeri er lige så irreversibelt som havneproblematikken i Liverpool. Dette skriver jeg ikke for at fornærme de tusinder, der er glade for at bo ved havnen. Men tænk nu, hvis man også havde haft hjertet med og havde bygget nyt, der harmoniserede med den gamle havn.

For selvfølgelig er det muligt at bygge med omtanke. Det er der gode enkelteksempler på fra både Liverpool og København for slet ikke at tale om London eller New York.

Det kræver bare, at man politisk er indstillet på at bygge lidt langsommere, ordentligere og med lidt mindre umiddelbar gevinst. For gevinsten skal nok komme på sigt, hvis bare man bygger med hjertet.

Københavns Havn har ikke status som verdensarv, så i det mindste slipper vi for den ydmygelse, der nu er blevet Liverpool til del.