En af dine nærmeste er pludselig blevet alvorligt syg.

Det kan være din mor, far, bror, søster eller kæreste. Måske din bedste ven eller kollega. Vedkommende svæver mellem liv og død, som timerne går, hvis der ikke tilføres et organ hurtigt.

Heldigvis kommer der i sidste øjeblik en nyre. Du ånder lettet op. Drager et lettelsens suk og tænker på alt det, I fortsat skal opleve sammen.

Nyren kommer fra en person, der egentlig ikke havde taget stilling til organdonation. Ikke fordi han ikke ville, men fordi han ikke fik det gjort. Året før havde man i Danmark nemlig indført formodet samtykke for organdonation.

Heldigvis er det for mange et usandsynligt scenarie. Men for nogle få bliver det den gode historie i fremtiden, hvis vi indfører automatisk organdonation ved det fyldte 18. år – med mulighed for at framelde sig.

Hvis ikke, risikerer vi, at flere står på ventelisten til et organ uden held. Helt nye tal i denne uge fra Center for Organdonation viser nemlig, at der er sket en stigning i antallet af mennesker, der venter forgæves på et organ. 40 mennesker døde i 2018 på ventelisten, hvilket ikke har været højere siden 2011.

Flere hundrede står stadig på venteliste. Det er alvorligt. Vi lader tallet stige uden at gøre noget.

For er det ikke tankevækkende? Under 20 % har taget stilling til organdonation, mens hele 90 % af befolkningen bakker op om formodet samtykke til organdonation. Det vil sige, at du er organdonor fra du fylder 18, men til hver tid kan melde det fra.

For selvfølgelig skal det være borgerens eget valg. Din krop er din ejendom. Samtidig kan familie stadig omgøre beslutningen, hvis døden indtræffer.

Derfor er der ikke tale om tvang. For udfordringen er, at alt for mange ikke tager stilling, selvom det redder liv, og man egentlig ønsker at være organdonor. Men der er som bekendt mange ting at nå i en travl hverdag.

På samme måde som vi eksempelvis glemmer at gå til tandlæge, i det omfang vi burde, fordi det kan være ubehageligt at blive konfronteret med.

Forskellen er blot, at du kun skader dig selv ved ikke at gå til tandlæge. Når færre end 20 % har taget stilling, efterlader vi for mange på en venteliste til organer, der kan skabe liv, hvor der ellers var død.

Forestil dig, at din bil er blevet totalsmadret, men en af reservedelene stadig virker, selvom bilen ikke kan køre. Hvorfor ikke bruge den til en anden bil, der mangler netop den reservedel for at kunne køre. Det gør jo hverken fra eller til for den totalsmadrede bil.

Indrømmet, biler og mennesker er selvfølgelig ikke det samme. Der er helt andre etiske forhold, når det kommer til mennesker.

Det er ikke min mening at overføre eksemplet direkte til mennesker, men vil det ikke være smukt at tænde et nyt lys ved et menneskes helt ubærlige død?

SF foreslog tidligere på ugen, at alle skal tage stilling. Desværre havde de ingen konkret model, og så er et sådant forslag en gratis omgang.

Den eneste konkrete model på bordet er derfor i øjeblikket automatisk tilmelding ved det 18. år med mulighed for aktivt fravalg. Lad os tage den model, indtil andet er på bordet, og få nedbragt ventelisterne.

Jeg hører tit argumentet om, at der er frygt for, at ens organer fjernes hurtigere, hvis man har givet samtykke til at donere dem.

Det er forkert og helt urimelig lav troværdighed at have til de dygtige fagfolk på landets hospitaler. Typisk vil to læger erklære en patient hjernedød, inden spørgsmålet om organdonation kommer på tale. Hver læge med en times mellemrum.

Lad os sørge for, at 2019 blive året, man ser tilbage på og tænker: Godt, beslutningen om formodet samtykke gik igennem i Folketinget. Det kan redde liv for dine nærmeste.