Boris Johnson klamrer sig til sin taburet i Downing Street, men hans kaotiske tid som premierminister er snart slut – om han vil det eller ej.

Løfterne fra Boris Johnsons regering er med tiden blevet mere og mere højttravende og urealistiske, og har i stigende grad mindet om et pyramidespil, kort før fupnummeret går op for investorerne.

I virkeligheden er det meste omkring Boris Johnsons år i magtens centrum præget af løgn og forstillelse. Tænk bare på det tomme løfte om, at hundreder af millioner af pund ugentligt ville tilflyde det britiske sundhedsvæsen, hvis bare briterne stemte for Brexit i 2016.

Når historiebøgerne snart skal skrives om Boris Johnsons vilde feberidt i spidsen for Europas næststørste økonomi, så vil Brexit utvivlsomt fylde meget. Uden Boris intet Brexit, så enkelt kan det siges.

B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, dækker den politiske krise i Storbritannien fra London
B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, dækker den politiske krise i Storbritannien fra London
Vis mere

Men løftet om at bygge en ny britisk stormagt væk fra EUs snærende bånd har vist sig lige så tom og hul som stort set alle andre Boris-Johnson-projekter. Det er værd at huske på, at BoJo ikke engang var for Brexit, før han pludselig så Brexit som sin vej til Downing Street 10.

Han så rigtigt, og man må lade Boris Johnson, at han altid har formået at finde en politisk linje, der fremmede egen sag. Spørgsmålet er dog, om han nogensinde har haft en ægte politisk overbevisning?

Det har altid handlet mest om hans egen karriere, og groft skåret, så har alle, der kom tæt på Boris Johnson, før eller siden brændt nallerne. Det gælder desværre også det britiske folk, der blev besnæret af hans charme og humor – kvaliteter som mange andre politikere desværre ofte mangler.

Boris Johnsons store helt er Winston Churchill. Han har sågar skrevet en biografi om ham. Når Boris Johnson var bedst, var det, når han imiterede den store krigshelt. Johnsons ubetingede støtte til Ukraine og Zelinskyj viste en handlekraft, der klædte ham.

Boris Johnson fyrede sent ondsag aften sin tidligere tætte allierede, Michael Gove fra regeringen
Boris Johnson fyrede sent ondsag aften sin tidligere tætte allierede, Michael Gove fra regeringen Foto: OLI SCARFF
Vis mere

Med til historien hører dog, at krigen i Ukraine reddede Boris Johnsons skind, fordi den flyttede fokus fra partgate og de pinlige fester i Downing Street under covidnedlukningen. Vi ved nu, at Boris Johnson med stor sandsynlighed talte usandt omkring sin medvirken ved disse ulovlige fester, ligesom han har talt usandt om så meget andet, når det passede ham.

Hans tidligere arbejdsgiver, Max Hastings, som fyrede Boris Johnson fra stillingen som EU-korrespondent for The Daily Telegraph, da Boris var en ung journalist, advarede, allerede før Boris Johnson blev premierminister, om, at Storbritannien ville komme til at fortryde hans udnævnelse.

Max Hastings sagde i 2019, at Boris Johnson var uvederhæftig og uegnet til embedet. Vi ved i dag, at Hastings havde ret.

Der er ikke meget, der er lykkedes under Boris Johnson, som direkte kan tilskrives ham. Storbritannien var godt nok først med covid-19-vaccinen, men det skyldtes en satsning på eliteforskning langt før hans tid – selvom Boris naturligvis fejrede udrulningen, som var det hans egen opfindelse.

Ellers har stort set alt i Storbritannien sejlet i de år, Boris Johnson har været ved roret. De få dygtige rådgivere, han undervejs allierede sig med, ragede han uklar med og smed på porten. Nu er han selv på vej mod samme port, men han siges at klamre sig fast til møblerne i Downing Street.

Det er i nogen grad op til Boris Johnson selv, hvornår tæppet skal falde. Men selv han overlever ikke en virkelighed, hvor 48 medlemmer af egen regering har trukket sig på to døgn, og selv de mest trofaste støtter i regeringskabinettet har bedt ham gå.

Han nægter som altid at lytte, men man kan ikke lede en regering, der ikke ønsker at have en som leder. Boris Johnson er snart fortid, og han har været et dyrt bekendtskab for både Storbritannien og De Konservative. Det er muligt, at han kan trække pinen ud. Men man må håbe for hans parti og ikke mindst for hans land, at han snart indser, at badetiden er forbi.

Andre læser også