Debatindlæg af Jan B. Jacobsen, 58 år, kørestolpilot

For ofte kommer kun de dårlige historier frem om syge borgere, der kommer i klemme i jobsystemet og kommunen.

Jeg har med undren fulgt den seneste tids DR-program 'Hvor er min mentor' og den følgende 'hetz' mod jobcentersystemet.

På Facebook findes tilmed en gruppe. 'Jobcentrets Ofre' hedder den – men ofre for hvad? Er det 'systemet' eller dem selv?

Læs B.T.-blogger og stifter af Jobcentrets Ofre, Kim Madsens, reaktion på 'Hvor er min mentor' her

Hvis man kører i grøften på livets vej, har man kun begrænset energi til rådighed, som man derfor skal bruge fornuftigt. Jeg ved, at man ikke kun har brug for at blive bekræftet i, hvor dårligt man har det, men har brug for en hjælpende hånd til at komme op på vejen igen.

Det er ikke flovt at bede om hjælp, når man ikke selv kan overskue flere paragraffer og krav.

Hvad ved jeg om det, og hvorfor blander jeg mig, tænker du måske?

Jan B. Jacobsen
Jan B. Jacobsen
Vis mere

Efter et års hospitalsindlæggelse med livstruende sygdomme og genoptræning kom jeg ud i kørestol, mistede lejlighed, et velbetalt drømmejob og en stor del af førligheden.

Og så kommer 'systemet'… og HJÆLPER mig! Lyder det utroligt?

Den GODE historie findes også, og den skal også frem.

Hele vejen igennem har jeg hovedsagelig fået det, jeg bad og beder om, ved at deltage konstruktivt, være imødekommende og 'makke ret' uden ligefrem at lægge mig fladt ned. Det KAN lade sig gøre. Jeg fik hjælp og støtte til SELV at opdage, at jeg stadig kan være med.

'Jobcentrets Ofres' indlæg i debatten omtaler de 'ulovligheder', som de føler sig udsat for. Men de vælger selv at bruge så meget tid på det. Og det undrer mig.

De magter ikke meget andet, fordi de hele tiden skal stå til rådighed for systemet, lyder det. Men de bruger kræfterne på deres egen situation og på at hjælpe andre, konstruktivt. Men man kører længere på en liter positiv end på en liter negativ energi.

Det er et spørgsmål om at (bede om hjælp til at) bruge de muligheder, som systemet kan give og bruge disse muligheder til at vinde den rigtige kamp: kampen for sit eget selvværd og en god fremtid.

Jeg ønsker på ingen måde at hakke på de svage i 'systemet'. Hvorvidt det er svært, er jo individuelt. Men jeg håber, at min historie kan vise, at 'jo, du kan, selvom det er svært', og at de gode historier også findes og kommer frem.

Held, lykke og positiv fremgang til alle, som møder i 'jobcentersystemet'. Og: JO, DU KAN!