Min mand og jeg har delt bord og seng i 26 år. På femte år har vi valgt at være i et åbent forhold, hvor vi kan have andre partnere.

Det er en eksistentielt ny måde at være i verden på, fordi jeg nu kan være ærlig om alt, hvad der rører sig i mig. Det lyder attraktivt, og det er det også, men det har været og er stadig en stor udfordring for mig at deale med jalousien.

Min mand havde intense danse med min veninde nytårsaften. Jeg selv havde lige sluttet mit første forhold til en anden mand - alligevel var han med til festen - nu blot som en god ven. Min mand havde givet mig et halvt år til at arbejde med min jalousi, han var optaget af så mange andre ting, så det gjorde ham ikke så meget.

Jeg gik alene i seng, glad over at kunne starte det nye år med alle vennerne. Jeg mærkede, jeg var ved at være klar til, at min mand kunne begynde at relatere mere til andre kvinder.

Han kom senere ind og krøb under dynen. 'Nød du samværet med min veninde?'  'Ja, hun er så sød og blid,' sagde han, hvortil jeg svarede: 'Vil du ikke gerne op og putte hende go' nat?'

Lidt senere bankede det på døren, og min veninde kom ind og spurgte: 'Er det virkelig i orden, at han ligger lidt oppe ved mig?' Jo, det var det. Jeg kunne mærke, hun respekterede mig, at hun var sød og reel. De var her, så der var ingen følelse af, at jeg ville blive forladt.

Jeg kunne mærke en opstemthed i mig over, at han var så maskulin og attraktiv, at han kunne tiltrække en anden skøn kvinde. Om morgenen mærkede jeg dog et sug i maven, da de krammede hinanden til farvel.

'Vil du ha' et referat eller blot et resume? En uge efter sad min mand glad og opstemt i dobbeltsengen. Han havde været på sit første besøg hjemme hos en anden kvinde – min veninde fra nytårsfesten - hun var single, men datede også en anden mand.



'Kun resume,' pippede jeg spagfærdigt. 'Vi har lavet mad, haft en god snak over middagen, hygget i sofaen og haft lidt sex i hendes seng. Og nu er jeg tilbage hos dig!  Jeg er taknemmelig over, at det var muligt. Tak, kære kone.'

Jeg hørte ham, og jeg hørte ham alligevel ikke. Min krop begyndte at ryste vildt, og jeg hyperventilerede. 'Rolig, rolig, skat, jeg er hos dig.' Men pludselig mærkede jeg en ny kraft skyde op i mig. Jeg ville ikke være offeret mere og ville, måtte og skulle klare dette selv – i bund og grund havde jeg kun mig selv til at tage vare på mig.

Jeg gik op i mit eget sovekammer, puttede mig under dynen, holdt om mig selv og lå og rokkede, mens jeg hviskede igen og igen til mig selv 'Du er god nok, du er helt o.k.' Og overraskende indfandt der sig en ny ro, og jeg faldt udmattet om i en drømmeløs søvn.

Gennem psykoterapi, læsning af utallige bøger og samtaler med andre, der har samme udfordring, er jeg blevet klar over, hvorfor jeg reagerer så voldsomt.



Misundelse er ikke mit store issue. Angsten for at miste, derimod, griber fat i mig indimellem som nærmest en dødsangst. Dette kan du ofte opleve, hvis du ikke – i din første kærlighedsrelation i livet - har mærket, at din mor var der, fysisk som psykisk. Det handler om overlevelse.

Når du så oplever noget, der kan minde om barndommens svigt, kan det aktiveres i dine voksne kærlighedsrelationer. Den historie bærer jeg med mig, den sidder i mine celler.

Jeg har fundet meget mere ro i, at min mand eller kæreste ser andre kvinder, fordi jeg har accepteret, at jeg altid vil have et ar af misteangst, og AT DET ER O.K!  At jeg skal sørge for at bede om støtte fx i form af bekræftende sms'er, når han er ude. Eller at få hilst på den anden kvinde så hurtig som muligt, så vi har kontakt. Mærke, at vi begge er unikke, og sammenligning er meningsløs. Da mister jalousien sit tag i mig, og jeg kan gå ind i medglæden. Men det er noget, jeg skal arbejde for. Og det vil jeg gerne, fordi:

Den skjulte gave er, at jeg har indset, at JEG ER PERFEKT I MIN UPERFEKTHED. Og jo mere jeg elsker og accepterer mig selv, som jeg er, jo mere glad og elskelig bliver jeg, og jo større er chancen for, at min mand og andre har lyst til at være sammen med mig. Og vil de det ikke mere, så er det, fordi de skal noget andet – og jeg skal noget med nogle andre. Sådan kan jeg kun skrive, når jeg er i ro og har følelsen af, at jeg er o.k. – jeg er nemlig blot et sårbart menneske.