Kontanthjælpsmodtagere skal i arbejde, hvis de kan klare fem timers arbejde, mener beskæftigelsesministeren efter input fra Det Økonomiske Råd.

Men den holdning afspejler decideret uvidenhed om mange kontanthjælpsmodtageres mentale tilstand. Mange af de personer, der er i gruppen af kontanthjælpsmodtagerne, er desværre ofte langt væk fra 'bare' at skulle i arbejde. For mange er blevet nedbrudt af de konstante krav, der stilles til dem om at komme i arbejde, og at det er den eneste måde, succes bliver målt på.

Skriv debatindlæg til B.T. til btdebat@bt.dk.

Flere er nedbrudt af utallige forsøg på at komme i arbejde, og andre igen er fyldt op med dårlige oplevelser om, hvordan de har følt sig behandlet på arbejdsmarked, så derfor er mange overhovedet ikke klar til at arbejde, fordi de først skal have genopbygget deres selvværd. Og opbygning af selvværdet kommer ikke via en beslutning i Folketinget.

Jeg møder selv disse mennesker i min klinik, hvor jeg igennem hypnoseterapi og coaching hjælper mennesker tilbage til livet. For de kommer ikke i første omgang med et ønske om at komme i arbejde, for det ligger ofte så fjernt fra deres muligheder. De er ofte så dybt nede mentalt, at arbejde ikke længere er et emne for dem. Og det er ikke fordi, de er dumme, dovne, eller at de bare ikke gider, men de har bare mistet håbet om det liv, der er 'normaly'.

Flemming Tiro Lund. Hypnoterapeut og Coach John Randeris

Deres problemer er mange gange, at de er kommet derud, hvor de ikke ønsker at leve. Deres situation ødelægger deres familie, de er triste og kede af det, de tror ikke på sig selv.

Jeg planlægger et forløb for dem, hvor jeg arbejder med deres selvværd og selvtillid, så de igen kan tro på sig selv. Og jeg har ikke et mål og at få dem i arbejde - i hvert fald ikke som det første. Mit job er først og fremmest at få klienten, det kan for eksempel være en enlig mor, tilbage til sig selv, så hun kan vågne op om morgenen uden at have dårlig samvittighed over at være i gang med at overleve!

Hun skal have opbygget sit selvværd, så hun tør tage ud og handle uden at være bange for de bebrejdende øjne og kommentarer, som hun føler, at hun får. Hun har typisk indøvet et falsk smil eller et kækt svar på, hvorfor hun stadig ikke har et almindeligt job. For det er sådan, vi måler succes.

Hun har fået nedbrudt sit selvværd ved at søge stillinger, hun godt vidste, var uden for hendes område. Og hun har frygtet at blive kaldt til samtale.

»Men det var ikke meningen at nedbryde hende,« tænker I nok. Nej, men det er, hvad der sker!

Så min opgave er at opbygge hendes selvværd, så hun kan se sig selv som et menneske. Hun skal se, at hun er den vigtigste person i sit eget liv, ellers har hun ikke noget at give af! Først derefter skal hun tilbage i rollen som mor, kone, kæreste, ven osv. Og så er hun måske klar til at arbejde fem timer om ugen eller mere. Med det udgangspunkt kan hun bygge på til at turde noget mere, til at blive sulten efter det, som systemet betegner som succes, og komme ud af statistikken.

Så sidder der nogle kloge mennesker i ministeriet og i Det Økonomisk Råd og tænker, at arbejde er sundt, og at dem, der ikke har arbejde, bare skal ud og arbejde. Jeg håber ikke, I gør det, fordi I er dumme eller onde.

Jeg vælger at tro, at det skyldes jeres uvidenhed. I skal tænke noget længere end valgperioden, I skal give jer tid til at sætte jer ind i de her menneskers liv. Der er ikke noget, disse mennesker heller vil end komme ud af statistikken, men det kræver bare mere end et regnestykke, der hedder: Kontanthjælpsmodtager + tilskud + arbejdsgiver = succes.

Det kræver menneskelig forståelse. Sæt i gang!