Det interessante spørgsmål bliver ved med at præge afhøringerne af den tidligere udlændingeminister, der i de her dage finder sted i det centrale København.

Den prominente Venstre-kvinde og næstformand i partiet er indkaldt af 'Instrukskommissionen', der blev nedsat af et flertal af røde partier sammen med Radikale Venstre og Alternativet, for at undersøge, om ministeren har overtrådt lovgivningen.

Kommissionen skal undersøge, hvad der er op eller ned i sagen om de såkaldte barnebrude tilbage i 2016. Dengang kom det frem, at der i de danske asyllejre sad ægtepar, hvor manden var ældre end kvinden, der var under 18 år.

Sagen vakte dengang betydelig opsigt, og de fleste var enige om, at det var for galt og burde stoppes. Inger Støjberg gik hårdt til værks og profilerede sig stærkt på sagen.

Men overtrådte hun loven og de internationale konventioner?

I to dage er Inger Støjberg blevet afhørt, og det er, for at sige det mildt, ikke en enkel sag at følge. Det er jura mod politik.

Inger Støjberg hev en slags 'kanin op af hatten' søndag, da hun præsenterede et ministernotat, hvor der tydeligt står, at der skal sagsbehandles efter loven. Hvilket betyder, at alle par i de danske ayllejre skulle vurderes individuelt. Det var ikke muligt at skille ægtepar ad, blot fordi der var en aldersforskel.

Notatet er Inger Støjbergs juridiske redningsplanke, som hun igen og igen er vendt tilbage til.

Dagen efter udsendte ministeriet og Støjberg en pressemeddelelse, hvor den del – den individuelle vurdering – ikke fremgik. Og gennem hele forløbet med utallige samråd og interview har hun ikke omtalt det muligvis frelsende notat. Tværtimod har hun ladet forstå, at alle skulle adskilles og gerne placeres så langt fra hinanden som muligt.

Hvorfor hun ikke på noget tidspunkt har nævnt, at der var et notat, hvor minister Støjberg vedgik sig de internationale konventioner, står hen i det uvisse. Hvorfor hun samtidig i offentligheden fremstod som den hårde udlændingepolitiker, der ønskede at skille brudeparrene ad og samtidig udfordre konventionerne, kan man også kun gisne om.

Det er muligt, at Støjberg ikke har løjet, men hun har i den grad 'ikke ruttet med sandheden'. Instrukskommissionen skal udrede de mange tråde i det indviklede garnnøgle, som ministeren har efterladt.

Det var ulovligt at adskille de udenlandske par uden en individuel vurdering. Der blev administreret ulovligt, har ombudsmanden sagt, og et enkelt par har endda fået erstatning. Men vidste ministeren det?

Hun fastholder, at hun havde skrevet under på, at loven skulle holdes, og længere er den sådan set ikke for hende. Hun forventede, at der blev arbejdet efter notatet.

Politikeren Støjberg viser sig nu slet ikke at være så hårdkogt, som hun gav udtryk for dengang. Det overlever hun nok. Hendes vælgere elsker hende alligevel, og flere partier står lige nu i kø for at invitere hende over i deres parti.

Opbakningen fra Venstre er sparsom og ikke særlig højlydt. Formanden, Jacob Elllemann-Jensen, har ingen hørt fra, og han kan sagtens blive manden med aben. For hvad skal han gøre, hvis kommissionen siger, at Inger Støjberg brød ministeransvarsloven.

Kan han fyre den mest populære minister i Venstre, der virkelig mangler medvind? Hvis hun bliver frikendt, bliver hun mere populær end nogensinde?

Det er kommissionens opgave at udrede sagen, men det bliver Folketinget, der senere skal afgøre, om Støjberg evt. skal straffes. Men allerede nu er det et mudret og uskønt billede, der tegner sig af en minister, der udadtil ville være en hardliner og for alt i verden ikke ville sige højt, at hun naturligvis fulgte alle regler.