»Du kan jo skrive, at du ikke kan lide nettoposer,« foreslår B.T.s underholdningschef, Fie West, efter at jeg har meddelt, at jeg er på udkig efter et tema til en klumme.
Årsagen er, at jeg har fortalt hende, hvordan jeg engang fik en sammensmeltning, da min søde svigermor medbragte hendes julegaver i en nettopose, som jeg ikke synes matchede mit overstylede, julepyntede hjem. En reaktion, jeg siden både har undskyldt og fortrudt.
»Jeg hader nettoposer,« udbryder Instagram-fænomenet Anders Hemmingsen, der sidder overfor mig, og fortsætter: »Alle mine venner ved, at jeg ikke vil følges med dem, hvis de har en nettopose med.«
»Det er synd, for det er faktisk en rigtig god pose,« siger krimireporter Peter Astrup. »Meget bedre end Irmas.«
»Men Irmas logo er bedre,« konstaterer Anders Hemmingsen.
»Ja, men hvis de allesammen var hvide, så ville Netto-posen vinde,« fortsætter Peter Astrup.
»Jeg kendte engang en, der var kæreste med en, der blev kaldt 'Pose', fordi han altid gik rundt med en pose med to øller,« indskyder den ellers travlt optagede journalist Ditte – helt ude af kontekst.
Fie får os tilbage på sporet: »De fleste vil nok først tænke, at du er snobbet, men så vil de skulle indrømme, at de selv har ledt efter en alternativ pose til deres skiftesko, når de skulle ud og besøge venner. Det har jeg da gjort,« afslutter hun.
De er alle sammen helt normalt begavede mennesker, der nu har brugt 10 minutter af deres værdifulde tid på aktivt at deltage i snakken om nettoposen.
Den nettopose kan noget. Voksne mennesker har tydeligvis en holdning til den. Hvorfor mon?
Er det 'du er en fattigrøv, der spiser dårlig mad'-signalet, vi er bange for at sende, eller er posen bare uklædelig? Hvorfor vil vi hellere gå rundt med en pose fra Løgismose?
Vi mennesker har alle dage været optaget af, hvordan vi fremstår, og i sådan en grad, at vi er parate til at lyve for at fremstå mere cool.
I mediebranchen, hvor man ofte måler på folks adfærd og præferencer, har det været et kendt fænomen, at der ofte ikke er sammenhæng mellem de svar, man fik, og det, som tallene afslørede. Dokumentarfilm blev vægtet over reality og avis over ugeblad, men seertal og oplagstal fortalte en anden historie.
'Jeg er sådan en, der handler i Netto' har ikke været det mest oplagte T-shirt-slogan i en tid, hvor statussymbolerne har været materielle. Store biler, store huse, luksusferier og mærkevarer. Men meget tyder på, at det er ved at ændre sig, og her kunne nettoposen måske få en ny betydning.
I en tid, hvor der er øget fokus på stigende ulighed, miljømæssige katastrofer og sult som følge, kunne det pludselig godt gå hen og være lidt pinligt at signalere, at 'jeg er en af dem, der bruger flere penge end de fleste'.
Netto er i fuld gang med en æstetisk overhaling mange steder i landet med nyt butiksdesign og deres økologiske satsning ØGO, der jo er helt i tråd med tiden. Så tiden til en eventuel relancering af nettoposen ville være spot on, og signalværdien kunne pludselig gå hen og være mere cool end en dyr pose fra en mærkevare butik.
Men lav den af papir – for guds skyld. Plastik er yt.
