Årets Smukfest er forbi, og igen i år har deltagerne kunnet tilbringe op imod otte 'anti-dagligdage med voksenfrihed' ude i Skanderborgs bøgeskov og bl.a. sovet i telte, tipier, kæmpe øldåser, og hvad der ellers har været opstillet af boformer.

I skoven er der blevet indtaget store mængder alkohol, blevet lyttet til en masse musik, (formentlig) blevet dyrket en masse sex og endelig blevet spist mad fra de uendeligt mange madboder, der har været sat op i hele skoven.

Som medlem af Regeringens Stresspanel synes jeg jo, at konceptet lød enormt afstressende, og brugte da også lejligheden til at snakke med folk om, hvad de egentlig fik ud af at tage på sådan en festival. Mange nævnte, at de fik en pause fra hverdagen, hvori de bare kunne være sig selv. Hvor de ikke skulle forholde sig til dagligdagens private og arbejdsmæssige pligter og bare kunne gøre det, de lige havde lyst til. Særligt begrebet 'at koble af' gik igen hos mange, hvilket man egentlig godt kan forstå, at man har brug for indimellem.

Prøv for eksempel engang at tænke over, hvor mange ting du egentlig skal forholde dig til i løbet af en ganske almindelig hverdag: 'Sluk vækkeuret. Morgenmaden. Madpakkerne til ungerne. Hvilket tøj skal jeg tage på ift. det møde, jeg har kl. 11.00? Hvad skal jeg mon ellers i dag? Indkøbene efter arbejde. Husk også at ringe til tandlægen i pausen, så tjek lige, hvornår du har pause, og sæt en alarm… Hov, der var en sms fra Mie. Svarer lige. Nå, der er en notifikation fra Insta. Ej, hvor er den jakke fed. Og der er rabat? Ej, fedt! - lad mig lige se, hvor mange de har tilbage, inde på www.købnogetmeretøjduikkeskalbruge.dk.'

10 minutter senere: 'Hov, men hvad var det nu, jeg skulle med telefonen?'

Læge, debattør og forfatter Imran Rashid. Vis mere

Et stort problem i vores moderne hverdag er, at alle disse beslutninger i høj grad kræver mentale ressourcer. Nogle af dem er vi selvfølgelig nødt til at forholde os til, fordi de handler om vigtige pligter, der har konsekvenser ift. børn, arbejde og familien. Men samtidig er der også en masse andre beslutninger, som vi træffer i hverdagen, der egentlig ikke er særligt vigtige, men som vi alligevel nemt risikerer at udvikle en masse dårlige vaner omkring. Det svarer lidt til at have hul i benzintanken, når du hele tiden lige skal forholde dig til Donald Trumps seneste tweet, at aktiekursen på Pandora er faldet, at der snart er valg i Sverige osv.

Og hvorfor er det nu lige, at mennesker får stress? Det er enkelt at forklare, men desværre svært at forebygge. Forklaringen er nemlig, at stress opstår, når vores mentale ressourcer ikke slår til ift. de krav, vi stilles fra vores omgivelser. Den svære forebyggelse handler derimod om, at denne ubalance kan opstå på uendelig mange måder, både på grund af ting inden i dig eller ting uden for dig.

Alligevel er der en grundlæggende ting, som du kan vide noget om, hvis du vil lære at passe bedre på dig selv. Helt lavpraktisk kan du nemlig starte med at lave et 'fokusbudget', hvor du laver en bevidst prioritering over, hvad og hvem du skal bruge din sparsomme opmærksomhed på hvornår.

Ved du for eksempel allerede nu, at du i morgen formiddag nemt kommer til at sidde på arbejdet og bruge vigtige minutter på at scrolle op og ned på Thomas Skovs nye Instagram-video om hans nye baby (- som i øvrigt kan noget VIRKELIGT sjovt på videoen) - i stedet for at passe dit arbejde – ja, så er det skidt. Gå derfor alle de typiske situationer i din hverdag igennem og sørg for at holde fokus ved fx ikke at have telefonen på dig, sæt den på lydløs, arbejd steder uden gennemgang med støjreducerende hovedtelefoner på, hold pauser hver halve time osv.

Men hvis vi skal have respekten for brugen af opmærksomhed ind i det danske sprog, så er vi nok nødt til at gøre som englænderne og begynde at tale om opmærksomhed, lidt som de gør: Pay attention. Betal med din opmærksomhed. Først da begynder vi måske at sætte større pris på den.

Så… hvordan ser din fokuskonto ud i dag? - og fik jeg gjort dig lidt nysgerrig efter at se Thomas Skovs baby?