Debatindlæg af Abbas Razvi, folketingskandidat for De Radikale.

Vi er i Danmark kendt for at basere indretningen af vores samfund på demokratiske principper og humane værdier.

Den gængse opfattelse her i landet er, at vi behandler hinanden godt. Alle er lige for loven, der er lighed mellem kønnene, lige pligter og lige rettigheder etc. Det ene er, hvad vi siger, og det andet er, om vi i virkeligheden praktiserer det. Jeg vil vove at sætte spørgsmålstegn især ved det sidstnævnte: nemlig, hvad vi gør i virkeligheden?

Jeg har erfaret en tendens, når nogle personer med anden etnisk baggrund begår kriminalitet. Her tænkes på nogen, der er født og opvokset i Danmark, men dog har bibeholdt deres forældres oprindelige nationalitet/statsborgerskab.

De kommer for retten, bliver dømt osv. De får den straf, loven foreskriver. Alt foregår stille og roligt, men så kommer det næste trin, hvor nogle bliver udvist af landet i en periode eller bestandigt. Allerede her får de en ekstra(dobbelt) straf, men historien ender ikke her.

Deres forældre bliver i nogle tilfælde smidt ud af deres lejlighed, hvis de bor til leje. Her bliver de efter min opfattelse straffet tre gange. Jeg forstår godt, at disse konsekvenser kan være et godt instrument/værktøj til, at disse unge mennesker skal tænke sig om en ekstra omgang, inden de begår kriminalitet. Men virker det?

Alle, der har været unge, må kunne huske, hvor irrationelt man tænker, når man er ung, men nok om det.

Motivet bag afstraffelsen i straffesager i Danmark er ikke et hævnmotiv (efter hvad jeg læst i samfundsfagsbøgerne), men et rehabiliterende motiv. En straf med rehabiliterende motiv skal sørge for, at den dømte i sidste ende bliver en lovlydig borger for samfundet i stedet for at fortsætte den forkerte kriminelle løbebane.

Når vi vælger at udvise en ung kriminel og sender ham til et totalt fremmed land, så eksporterer vi vores problem til et andet land, og her nævnes ikke alle de skader, personen pådrager sig såsom emotionelle, økonomiske og psykiske skader.

Derfor stiller jeg det åbne spørgsmål til alle, der tænker demokratisk, humant og juridisk korrekt.

Er der lighed for loven?

Behandler vi disse personer, som vi skal? Eller er det ren afstraffelse?