Hvilket vanvittigt døgn i dansk politik og hvor ærlig kan man egentlig være?
Samtalebogen – 'Befrielsen Øjeblik' – med Lars Løkke Rasmussen landede som en kæmpebombe i valgkampens anden uge. Fyldt med overraskende meldinger.
Ifølge bogens forfatter og statsministeren er den et 'ærligt opgør' med både den nuværende regering og en række af de aftaler, han, som Venstres leder har, indgået.
Som Lars Løkke Rasmussen fremstod på pressemødet må man forstå, at den regering, han endnu er leder af, VLAK, slet ikke er hans regering. Titlen – 'Befrielsen Øjeblik' – antyder, at selve valgudskrivelsen var det øjeblik, hvor statsministeren blev sat fri. En position han nu bruger til at så tvivl om en borgerlig regering og arvefølgen i sit eget parti.
Mette Frederiksen afviste i løbet af dagen et samarbejde henover midten i dansk politik. Selvfølgelig fortsætter hun sin valgkamp for at danne en ren socialdemokratisk regering. Naturligvis.
Det må være med blafrende undren, at de nuværende samarbejdspartier, De Konservative og Liberal Alliance, ser deres politiske chef stort set nedlægge den borgerlige regering. Den bliver ikke en realitet efter dette valg.
Udspillet om en velfærdspakke til 69 milliarder og en udtalelse om, at Venstre fremover leverer lige så meget velfærd som Socialdemokraterne, og meldingen om et skattestop gjorde det i forvejen vanskeligt at se den borgerlige regering stå sammen efter 6. juni.
Lars Løkke Rasmussens opsigtsvækkende åbning midt i valgkampen, at en regering mellem S og V ikke er 'forkert tænkt', lukker endegyldigt ideen om, at de borgerlige kan fortsætte sammen. 'Døren er kun åbnet på klem, og det er ikke fordøren', forsikrede statsministeren. Alligevel er det tydeligt, at Venstre med Lars Løkke Rasmussen i spidsen er mere enig med Socialdemokraterne end med eks Liberal Alliance.
'Befrielsen øjeblik' er skrevet for at tage et ærligt opgør med den fastfrosne politiske situation. Blå blok mod rød blok. Nogle skal turde tage det første skridt, som Lars Løkke Rasmussen formulerede det.
Det er modigt, og det fortjener anerkendelse, at landets statsminister ikke vil regere på den borgerlige yderfløjs nåde. Det er interessant, at en toppolitiker vil reflektere over den nuværende politiske eksplosion i yderfløje. Der er brug for ærlige refleksioner i denne tid.
Men hvor ærlig kan man være i en valgkamp?
Ideen, selvom den støttes af fremtrædende venstre-folk i det kommunale bagland, kan give et så stort bagslag, at hele det borgerlige Danmark slet ikke har et fællesskab efter valget og dermed har ærligheden skabt et socialdemokratisk styre i de næste 10 år.
Ærligheden har en pris.
Ifølge bogen mener Lars Løkke Rasmussen, at det heller ikke nødvendigvis er Kristian Jensen, der skal være hans afløser. Den gamle aftale fra formandsopgøret er dermed ikke fem flade øre værd, må man forstå. Med den melding åbner han endnu en gang et opgør i sit eget parti. Det er også ærligt, og det er med velberådet hu, men det er ikke den kamp, fodfolket i Venstres valgkamp nødvendigvis har brug for.
Lars Løkke Rasmussen kører sololøb, som han har gjort i hele valgkampen, og man må forstå, at bogen og de 'ærlige tanker' ikke er delt med andre i partiet. Sololøbet fortsætter og Kristian Jensen, arvtager og næstformand, var helt klart ikke orienteret.
Lars Løkke Rasmussens meldinger skal være en gamechanger, der kan stoppe begge yderfløje og deres indflydelse i dansk politik, siger han. Det er positivt, men det er umuligt at være ærlig på en troværdig måde, når man i 20 år har haft chancen for at bygge bro over midten, så en alliance mellem gamle fjender kunne være mulig.
Udspillet er modigt, sandsynligvis ærligt ment, men er Lars Løkke Rasmussen virkelig klar til at støtte en socialdemokratisk statsminister og selv indtage en mindre post. Næppe.
Helt ærligt - det virker mere som desperation. Hvem havde set det komme, at den borgerlige regering skulle smadres indefra af chefen selv.
