Mens der i denne uge blev skabt enighed om en ny slags undersøgelse, som skal se regeringen efter i sømmene i minkskandalen, har en anden undersøgelse om en ulovlig ordre nået sin afslutning.
Instrukskommissionen – eller barnebrudskommissionen, som mange i Venstre og omegn kalder den – er afsluttet. Nu er tiden kommet til politiske beslutninger.
Når kommissionen afleverer sin redegørelse i den kommende uge, kan der udfolde sig forskellige scenarier, og de fleste ser ualmindeligt trælse ud for Jakob Ellemann-Jensen.
Der er naturligvis den mulighed, at Instrukskommissionen blankt frifinder tidligere integrationsminister Inger Støjberg og eventuelt placerer ansvaret hos embedsværket.
Det er en ren hvid løsning. Men det scenarie ser ikke særligt sandsynligt ud, da hun selv har skiftet forklaring adskillige gange og er blevet modsagt af flere centrale embedsmænd.
Så er der det klare scenarie i den modsatte ende af skalaen – en krasbørstig kritik og klare indikationer på bevidst fejlhåndtering. Det vil være en sort dag for Venstre.
Det er mindre sandsynligt, da det er umådeligt svært at påvise, at folk bevidst begår fejl og lovbrud.
Endelig er der det grå midterfelt, hvor redegørelsen meget vel kan lande og efterlade ikke bare Venstre, men hele Folketinget i en krig om udlægningen af, hvad man skal lægge i det.
Og det om en sag, som i forvejen er så sovset til i spin, at de færreste overhovedet forholder sig til, hvad man egentlig bad kommissionen om at undersøge.
Venstre er i forvejen et splittet parti, men denne sag har potentialet til at placere en økse ned midt i konflikten.
Det kan blive et rent snit, det kan blive blodigt – måske kan det endda skabe en afgrund mellem to dele af Venstre, der i praktisk forstand kan blive en opdeling af partiet, som det vil tage mange år at komme over igen.
Der er dem, der holder med Inger Støjberg og vil følge hende gennem ild og vand, og som mener, hun har handlet 100 pct. rigtigt som minister og i øvrigt er en afgørende bro mellem ikke mindst land og by i partiet. Og der er dem, der længe har ment, at sagen og ikke mindst hendes offensive håndtering af den har skadet Venstre.
Ligesom de er flyforbandede over, at hun konstant undergraver Jakob Ellemann-Jensens muligheder for at blive en god formand.
Og de to meget forskellige strømninger har klare forventninger til, hvad Jakob Ellemann-Jensen bør gøre, når kommissionen har afleveret sin redegørelse – og det altså før, det er sket.
Selvfølgelig vil indholdet være afgørende, men fløjene trækker sig allerede op.
Det her bliver ikke en af de sager, hvor Ellemanns talegaver kan finde en kompromisudlægning, der gør alle glade.
Reelt har han valget mellem at baste og binde sig selv til masten sammen med Inger Støjberg og stå stormen igennem eller at give hende et martyrium.
Og hvem tør give Inger Støjberg et martyrium?
Ugens undersøgelse
Denne uges undersøgelsesnyhed er dog ubetinget historien om, at det er lykkes De Radikale at samle flertal om en ny undersøgelsesform – en granskningskommission – af minkskandalen.
En advokatundersøgelse var for lille, og en almindelig kommissionsundersøgelse kunne det ikke blive til. Det er i sig selv en lille sejr for regeringen.
Et bredt flertal i Folketinget står bag beslutningen, hvilket naturligvis sender et stærkt signal.
Det skal blive interessant at følge dette nye – og på nogle måder gamle – format for en undersøgelse, hvor det er et krav, at man er færdige inden for et år.
Timingen vil få stor betydning. Den vil være færdig med halvandet år til valgperiodens udløb. Det er spinmæssigt tids nok til at kunne arbejde sig væk fra for regeringen.
Ugens grønne:
Regeringen landede i denne uge en bred aftale om en grøn skattereform, som vil reducere Danmarks CO2-udledning med 0,5 mio. ton og øge beskæftigelsen med op mod 5.000 personer frem mod 2022.
Nogen ensartet CO2-skat blev det ikke til i denne omgang. Men man har sat et arbejde i gang hen mod at kunne indføre en sådan, hvilket naturligvis langt fra tilfredsstiller alle i forhold til ambitionsniveauet.
Det skal måske ses i forhold til, at EU lige er blevet enige med sig selv om et reduktionsmål på 55 pct., mens Danmark trods alt har et mål om at reducere med 70 pct. Om end man skynder sig en smule langsomt hen mod det mål på disse breddegrader.
Ugens sort
Flere og flere kommuner går i sort i forhold til niveauet af coronasmitte, og ser man på befolkningstal, er knap to tredjedele af befolkningen nu underlagt ekstra restriktioner.
Det er naturligvis svært ikke at trække på smilebåndet over anbefalinger som at danse om juletræ på skift, nynne julesangene og måske udskyde den store familiejul til sommeren 2021.
Men det er alvor. Og det er på en eller anden måde ekstra trist, hvis vi mister kontrollen, netop som udsigten til en vaccine ser mere og mere lovende ud.
I gamle dage troede man på, at julemanden havde gaver med til søde børn og klumper af kul til de slemme. Dengang som nu bestemmer vi selv, om julen skal være rød eller sort.
Jeg stemmer på rød jul!
